Klokken 11 skød Annette Fredskov Knuthenborg Maraton i gang for syvende gang. Der var med 750 deltagere og dermed deltagerrekord. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE OG VIDEO: 570 løbere igennem Knuthenborg Safaripark
Inger Baumann MøllerIngerBaumann Møller
OffentliggjortSidst opdateret
Et par flodheste står roligt og græsser i Knuthenborg Safaripark lørdag ved 10-tiden.
De lader sig ikke anfægte af, at der bliver mere og mere aktivitet omkring dem. Mennesker i farvestrålende lycra og i smarte løbesko hopper ud af biler, snakker og afleverer bagage, og klokken 11 går starten til Knuthenborg Maraton. For syvende gang.
Totalt var der 570 tilmeldte løbere i år på ruten, der gik gennem safariparken, og i alt var på 7,1 kilometer.
Det betød, at man skulle løbe tre omgange for at fuldføre en halvmaraton og seks omgange for en maraton. Nogen steder løb deltagerne i retning mod hinanden eller skulle passe på biler, der også havde lov til at være i parken.
- Det er jo et helt lavpraktisk koncept, fortæller Annette Fredskov, der arrangerer løbet med sin familie som backinggroup.
Annonce
Team Tvilling deltog i år i Knuthenborg Maraton. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Flodhestene lod sig som nævnt ikke anfægte af løberne, der med Annette Fredskov i front med nummer 1 som deltagernummer på maven tonsede gennem safariparken.
Vandbøflerne blev inspireret til at løbe med. Men fulgte ikke helt strømmen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Annette Fredskov gennemførte sit maraton nummer 667 i tiden 5 timer og 20 minutter.
- Ikke nogen rekordtid. Jeg gav mig tid til at snakke med de andre deltagere undervejs og signerede mine bøger, fortæller Annette Fredskov, der fik solgt 40 bøger på dagen.
Det er hendes seneste bog, "Jeg kan, jeg vil, jeg gør det", som hun taler om.
- Jeg stod også lang tid ved målstregen og snakkede med folk, der havde lyst til at tale med mig, fortæller hun, der begyndte at løbe for 10 år siden, da hun fik konstateret sklerose.
Det middel fungerede så godt, at hun siden har fuldført 667 maratonløb og massevis af træning og småløb ved siden af.
Søndag var hun for eksempel på vej ud at løbe om formiddagen i Herlufsholmskoven i Næstved, hvor hun bor.
- Det er så godt vejr, at jeg simpelthen ikke kunne holde mig indendøre, fortæller hun.
Annette Fredskov har tidligere udgivet bogen "Maratonkvinden" om det år, hvor hun løb 366 maratoner på 365 dage. Begge bøger er udgivet på hendes eget forlag.
Løberne løb af den samme rute på 7,1 kilometer. Den skulle løbes seks gange, hvis man ville ende med et helt maraton. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
De øvrige løbere lørdag i Knuthenborg Safaripark gennemførte uden problemer for langt de flestes vedkommende.
Annonce
Dog var der en kvindelig deltager, der blev hentet i ambulance, fordi hun faldt så uheldigt, at hun brækkede en arm.
- Og så var der en anden deltager, der blev hentet i målområdet, fordi en gammel skade var brudt op, oplyser Annette Fredskov.
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
September 2019
Spørgsmålet er så, om der også bliver motionsløb i Knuthenborg Safaripark til næste år.
- Det tror jeg. Men vi mangler jo stadigvæk at evaluere sammen med Knuthenborg. Det kunne godt være, vi skulle have et andet koncept, der kunne rumme nogle flere deltagere. Det er mig personligt, der har sat stop ved deltagerantallet i år, fordi vi ikke kan magte flere, fortæller Annette Fredskov, der personligt er mest stemt for at beholde det nuværende deltagerantal og det nuværende meget enkle koncept.
- Det vigtigste skal være, at man har en god dag, og at vi hygger os med hinanden.
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maraton i Knuthenborg Safaripark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen