Her er Marianne Andersen i gang med at tage et billede af den flok, som skulle ud på et halvmaraton sammen i Farmorløbet. Der var afgang fra Maribo Kajakklub på en kold og blæsende lørdag formiddag, som ifølge de mange rutinerede løbere var med absolut ganske fint vejr at løbe en lang tur i. Foto. Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
Hun har selv løbet 254 halvmaratoner, men ved siden af den hobby arrangerer Marianne Andersen fra Holeby også Farmorløbet i forskellige udgaver.
- Arh, det er lidt koldt i dag. Men vi er jo ikke sådan nogle typer, der sidder på en café med en kop varm kaffe. Vi mødes og tager ud og løber i stedet for.
Sådan lød det med let trippende tæer og lidt pust i håndfladerne fra Marianne Andersen ved weekendens Farmorløb med start foran Maribo Kajakklub.
Hun er både løbsarrangør og "medløber" for det såkaldte cannonball-løb, som er en trend, der ser ud til at have bidt sig godt fast.
Ikke kun farmødre
Annonce
Lørdagens privat arrangerede motionsløb fra Maribo Kajakklub til Holeby og retur var Marianne Andersens Farmorløb nummer 38. Og sidder der nu nogen og funderer over, om man skal være farmor for at være med i løbet, er svaret nej.
- Alle kan være med. Det gælder både, hvis man aldrig har løbet før og uanset alder. Men løbet hedder Farmorløbet, fordi jeg selv blev farmor, og så var der et par veninder, som fik overbevist mig om, at det kunne man godt kalde det, lød det med et stort smil på læben hos Marianne Andersen.
Det blev ikke mindre af udsigten til at skulle løbe lige godt 21 kilometer i det, der kun lige blev til en enkelt varmegrad eller to.
Hele 16 tilmeldte fandt denne gang vej til Farmorløbet, og vil man med ud til det næste af slagsen, er det med at hanke op i løbeskoene og troppe op på Vindtoftvej 7 i Holeby onsdag den 9. januar, hvor der er start på Farmorløbet halvmarathon fyraftensløb klokken 17. Man kan læse mere på farmorløbet.nu.
Om Cannonball
Ordet “Cannonball” kommer fra filmen “The Cannonball Run” fra 1981, som handler om sportsbiler, der racer over USA uden faste startsteder.
Ordet "Cannonball" betyder noget i retning af “spontant opstået løb uden fast startsted”. I løbeverdenen blev det til et løb, der er privat arrangeret, i modsætning til at være arrangeret af en klub.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker