Landets gymnasier står overfor en tid, hvor det vil blive svært at skaffe lærere. En stor interesse for at gå på gymnasiet kombineret med at flere af lærerne har nået pensionsalderen, gør det svært at skaffe nye undervisere.
Det ved man på Maribo Gymnasium. Her har man netop opslået seks ledige stillinger, og rektor Henning Aggerholm ved, at der skal arbejdes hårdt for at tiltrække de rette folk.
- I sammenligning med universitetsbyerne, er det lidt sværere at tiltrække undervisere til Lolland, men vi er nok også lidt kræsne, og vil have nogle, der passer ind, forklarer han.
Hvis ikke de rette ansøgere dukker op, vil gymnasiet hellere ansætte nogle nyuddannede årsvikarer frem for en fastansat, der har mistet gejsten.
Ud over at slå på det attraktive ved at bo på Lolland, vil gymnasiet også hjælpe ægtefællerne med at få et job. Krisetiderne gør ikke Henning Aggerholm nervøs.
- Det handler om at have et godt netværk, og det har vi. Samtidig har ægtefællerne oftest en længere uddannelse, og den slags jobs kan vi sagtens finde, mener han.
Palle Nevad frandsen
pnf@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker