BILLEDSERIE: Coronaen havde gjort markedsåbningen noget anderledes i år.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Det var perfekt markedsvejr, da årets onsdagsmarkeder i Maribo blev skudt i gang onsdag klokken 11: gråt og lunt.
Skudt i gang er nu så meget sagt. For i år havde coronaen gjort markedsåbningen noget anderledes. Der var ingen borgmestertale, trylleri på scenen eller underholdning med et stort orkester på torvet i år.
Stemningen var der dog. På rekordtid er det lykkedes markedsfolkene fra Maribo Handel at få stablet et marked på benene. Så de mange turister i byen fik rigeligt at kigge på og krejle om i byens gader.
- Det her turde jeg overhovedet ikke håbe på. Der er godt med mennesker, og det er dejligt vejr, sagde handelsformand Birger Christensen.
- Når nu det skulle være, så har vi fundet en god måde at gøre det på, så vi stadig kunne gøre noget for alle de gæster, der er i byen, konkluderede han.
Annonce
Der var 50 tilmeldte boder til det første marked. Det er 25 færre end sidste år. Men med corona-afstanden mellem boderne fyldte de byens gader fint ud.
- Flere af vores faste stadeholdere har meldt ind, at de springer over i år. Nogle af dem er ældre og har måske en ekstra grund til at passe på sig selv i disse tider. Men vi glæder os til at se dem igen til næste år, siger Birger.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Handelsformand Birger Christensen gik onsdag rundt i en by, der endelig summede af liv og købelyst. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der blev krejlet på livet løs ved boderne. Så her var alt næsten, som det plejer at være. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Mange steder var der dukket nye boder op. Hos Museumsbanen havde man i dagens anledning taget uniformen på. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
En anden ny på torvet var FM Trading fra Nykøbing. Her fik man smagsprøver, så man ikke var helt appelsinfri bagefter. Men humøret var til gengæld højt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Hestevognen er også populær i år. Og ungerne fik gratis is i pølsevognen. Rundt om i butikkerne er udsalgspriserne begyndt at dominere, så også her blev der gjort gode handler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Hr. Plys tryller også i år, men ikke fra en scene. Til gengæld får hvert barn en særlig oplevelse. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker