Foto: Jesper Bøgh
Denne gruppe romaer er blevet standset af SKAT. De er blevet bedt om at lægge al deres bagage op på båndet til bagagescanneren. De havde intet ulovligt med sig og fik lov at fortsætte ind i landet.
Målet er jagten på de våben, der bliver brugt i bandekrigen i hovedstaden. Den landsdækkende intensiverede jagt, som SKAT gennemfører i disse uger har endnu ikke resultateret i beslaglagte våben.
Det oplyser Jørgen B. Madsen, der er viceskattedirektør i SKAT i København. Det er ham der har det øverste ansvar for den intensiverede kontrol i hele landet.
- Vi kontrollere bredt over hele landet. Det foregår ved landegrænsen, færger og rastepladser. SKAT vil gerne bidrage i kampen mod de mange våben der florer blandt de kriminelle miljøer i hovedstadsområdet, og det har vi sat 50 mand af til i denne periode, siger han.
Den intensiverede indsats har foreløbig været igang siden 15. marts, og indtil videre er der ikke beslaglagt ulovlige våben, men der har til gengæld været en del sidegevinster.
- Vi har beslaglagt cirka 40 stikvåben, slagvåben og en masse peberspray-dåser. Derudover har vi fundet 20 kilo amfetamin, 5,5 kilo kokain, 45 kilo hash 95 kilo khat, 13.500 ecstasy-piller og fem liter flydende væske, som bruges til fremstiling af ecstasy, fortæller Jørgen B. Madsen.
Han pointerer, at det i medierne er blevet meldt ud flere gange, at der gennemføres de ekstra våbenkontroller i denne tid.
- Derfor må man formode, at våbensmuglerne er bevidste om denne særlige indsats, siger han.
For SKAT er succeskriteriet for aktionen ikke nødvendigvis, at finde ulovlige skydevåben.
- Vi har en rigtigt godt samarbejde med politiet, og denne indsats skal vi evaluere senere på måneden, og derefter bruge erfaringerne til fremtidige indsatser. I denne indsats bidrager vi til, at der ikke bliver ført ulovlige skydevåben fra udlandet til bandekrigen i hovedstaden, siger han.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker