Massiv piratkopiering: - Det er et kæmpestort problem
Den statslige bogtjeneste for personer med læsevanskeligheder, Nota, som har hjemme i Nakskov, har et "kæmpestort problem" med studerende, som piratkopier studiebøger. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Studerende piratkopierer i ekstrem grad fra den statslige bogtjeneste for personer med læsevanskeligheder, Nota, i Nakskov.
NAKSKOV: De studerendes digitale bøger er langt fra altid købt og betalt, men over 80 procent af gangene piratkopieret.
Særligt fra ét sted. Nemlig fra den statslige biblioteks- og bogtjeneste til personer med læsevanskeligheder, Nota, som ligger i Nakskov. Problemet er så stort, at over halvdelen af de piratkopierede bøger stammer derfra.
Det skriver mediawatch.dk på baggrund af tal fra Rettighedsalliancen, der er en paraplyorganisation for forskellige kreative brancher, der arbejder for at stoppe ulovlig kopiering.
Direktøren i Rettighedsalliancen, Maria Fredenslund, kalder problemet med piratkopierede bøger fra Nota "ret ekstremt".
Det er et kæmpestort problem, at Nota er blevet så stor en kilde til piratkopiering.
Maria Fredenslund, direktør, Rettighedsalliancen
- Det er et kæmpestort problem, at Nota er blevet så stor en kilde til piratkopiering. Vi har haft fokus på området i mange år og lavet kampagner rettet mod de studerende, men det er svært at ændre på, for de studerende spejler sig jo i, hvad de andre gør, og alle vil jo gerne spare penge”, siger Maria Fredenslund til mediawatch.dk.
Dropper visse bøger
Onlinebøger fra Nota er beregnet til personer med læsevanskeligheder, men de ender ofte med at cirkulere mellem studerende.
Fra 2018 og til nu har 58 procent af de piratkopierede studiebøger altså kommet fra styrelsen, der har til huse på Axeltorv i Nakskov, og Notas direktør anerkender, at der bliver nødt til at ske noget. Flere forlag har nemlig valgt at droppe at udgive visse bøger, da det giver underskud at sende dem ud.
- Det lyder som om, vi har brug for et nyt samtalerum, hvor vi sammen kigger på, hvilke løsninger der kan være. Det er berettiget krav til os, at vi arbejder mod piratkopiering, men vi har brug for inspiration og måske hjælp til at finde de løsninger, der effektivt modvirker piratkopiering. Vi har ingen interesse i, at forlagene taber penge, siger Notas direktør, Michael Karvø til mediawatch.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde