Måtte opgive og vende om: Uvist hvornår færger kan sejle igen
Lolland Færgefart har indstillet al sejlads og tør ikke love, at der kan sejles fredag. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lolland Færgefart forventer først at kunne sejle efter normal plan lørdag morgen.
Opdateret fredag kl. 13.20 med nyt fra Lolland Færgefart.
Lolland Færgefart forventer tidligst at være i normal drift lørdag morgen. Både vind og strøm er så kraftig, at især afgange til og fra Femø og Askø nok er urealistiske fredag, lyder meldingen fra overfartsleder Max Møller Christensen.
- Vi prøvede faktisk at sejle til Fejø her til formiddag men måtte opgive. Vinden er virkelig voldsom, og der er også meget strøm, så den gik ikke, siger Max Møller Christensen til Folketidende.
Han håber på at Fejø-sejladsen kan genoptages fredag eftermiddag, og at det muligvis lykkes at komme til Femø fredag aften, men tør ikke love noget. Askø bliver først lørdag.
- Der er både vind, vand og strøm. Strømmen er virkelig voldsom, så vi skal ingen steder lige foreløbig. Vi lover ikke noget lige nu, men lørdag burde det være normalt igen, siger overfartslederen.
Lolland Færgefart oplyser ved 13.15-tiden i en sms, at man stadig døjer med kraftige vindstød, høj sø, stærk strøm og tiltagende vind i Smålandsfarvandet.
. Under de nuværende forhold er det ikke forsvarligt at anløbe havnene. Vi er desværre på nuværende tidspunkt ikke i stand til at sige, hvornår sejladsen til Askø, Fejø og Femø genoptages, skriver rederiet i sms'en.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker