Julemanden havde lagt vejen forbi den gamle station. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE OG VIDEO: Museumsbanen rundede året af med juletog fra Maribo og Nakskov til den gamle station i Bandholm.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO/BANDHOLM Den stod på masser af julehygge på Bandholms gamle togstation, hvor Museumsbanen lørdag kørte juletog.
Traditionen tro kørte et af Museumsbanens gamle damptog fra Maribo Station til Bandholm, men efter et par års pause var det i år også muligt at tage toget fra Nakskov.
Passagerer fra Nykøbing måtte dog udeblive. Det skyldes det nye signalsystem, der er taget i brug på den opgraderede Ringsted-Femern-jernbaneforbindelse, som de gamle veterantog ikke kan benytte. Det er dog fortsat muligt at køre på lokalbanen mellem Maribo og Nakskov.
Passagerer fra Nakskov kørte dog ikke hele vejen i det gamle damptog, da det er lige langsomt nok til rutens almindelige togtrafik. Passagererne kørte derfor i et af Museumsbanens dieseltog og skiftede til damp i Maribo.
Da passagererne nåede frem til Bandholm, ventede både julemanden, en julepyntet station og lidt varmt og sødt til ganen.
Museumsbanen kørte i dagens anledning fra Maribo Station i det gamle damplokomotiv fra 1903 lavet af Borsig i Tyskland. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
På Bandholm Station var der linet op med kaffe, kakao, norske klejner og juleboller til de mange passagerer, der ankom med juletoget. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Julemanden havde godteposer med til børnene. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Af hensyn til corona var antallet af passagerer sat til 100 med hvert tog. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
I år og fremadrettet kører der ikke juletog fra Nykøbing. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Juletogkørslen var traditionen tro sidste arrangement for Museumsbanen for i år. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der var fyret op i kakkelovnen og pyntet op til jul indenfor i den gamle stationsbygning. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Uddelingen af vådt og tørt foregik med coronasikker afstand og kø. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Efter togturen var der kø til varm kakao, kaffe og kage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det gamle lokomotiv dampede Maribo Station godt til. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
For de voksne passagerer var mundbindene vendt tilbage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fra Nakskov kørte lige knap 80 med, mens der var fuldt hus fra Maribo. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker