MEDIE: STATSMINISTEREN VIL ÆNDRE I KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Statsminister Mette Frederiksen erkendte ifølge NB Økonomi på et møde, at udviklingen har afsløret en række utilsigtede skævheder. Lollands borgmester ser også frem til, at reformen bliver ændret.
LOLLAND: De seneste års udvikling i det danske samfund har ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) afsløret en række utilsigtede skævheder i den udligningsreform, som et bredt flertal i Folketinget ellers vedtog i 2020. Statsministeren lover derfor, at Socialdemokratiet er klar til at åbne en diskussion om udligning efter et kommende valg. Det skriver mediet NB Økonomi fredag.
Udligningsreformen er den aftale, som handler om at fordele penge mellem landets 98 kommuner for at sikre, at alle kommuner har råd til nogenlunde ens service for borgerne.
NB Økonomis oplysninger stammer ifølge mediet selv fra et møde mellem statsministeren og landets socialdemokratiske borgmestre i Odense tidligere på ugen.
Holger deltog i møde
Ifølge NB Økonomi skulle Mette Frederiksen til gengæld have bedt borgmestrene om at stoppe al snak om udligning og konflikten mellem land og by.
En af de borgmestre, som har været mest aktiv for at få en ændret udligning mellem de velstillede og mindre velstillede kommuner, er Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
Han deltog også i mødet med statsministeren. Han vil dog ikke referere, hvad der blev talt om, da der var tale om et internt møde, men han tilføjer, at han godt kan genkende en del af det, NB Økonomi fortæller.
Ønsker en ændring
Og han lægger ikke skjul på, at han ønsker sig en ændring af udligningsreformen.
- Den fungerer ikke. Den er lige til at hælde ned ad brættet, og så bør man lave noget, der fungerer i stedet. Mange af de elementer, der er lagt ind i den, er politiske mavefornemmelser. Jeg synes, at politikerne skal holde sig fra det maskinrum og lade embedsmændene lave noget objektivt, som de så kan diskutere ud fra, siger Holger Schou Rasmussen.
Den fungerer ikke. Den er lige til at hælde ned ad brættet, og så bør man lave noget, der fungerer i stedet.
Holger Schou Rasmussen
Den nuværende aftale om et udligningssystem blev indgået i maj 2020 mellem regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Alternativet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker