”Meget høj” trussel fra cyberkriminalitet: Sådan sikrer de sig mod hackerne

Center for Cybersikkerhed sendte forleden en pressemeddelelse ud.

Vandværker er udsat for en meget høj trussel fra cyberkriminalitet, kunne man læse. Særligt såkaldte ransomwareangreb skal de frygte – angreb, hvor de kriminelle gør det umuligt for vandværket at få adgang til deres system uden først at betale penge til bagmændene.

Men hvordan forholder lokale vandværker sig til cybertruslen? Og hvor svært er det for hackerne at bryde ind i deres systemer?

Over en bred kam er de lollandske vandværker, som Folketidende har talt med, opmærksomme på truslen. Enten har de allerede sikret sig, eller også er de på vej til at få mere sikre systemer.

Flere vandværker påpeger dog, at cyberkriminalitet ikke er den største trussel mod vandforsyningerne.

Opmærksomme i flere år

Søllested Vandforsyning er et af de steder, der virkelig har taget de tykke sikkerhedshandsker på. De seneste par år har de været opmærksomme på truslen og har arbejdet på at gøre hackerlivet besværligt.

- Vi har langsomt bygget op med dobbeltkoder på vandværket og på det, vi skal lukke og åbne. Lige for øjeblikket er vi ved at få lavet en tofaktorkode, siger formand Poul Erik Rasmussen.

Hvad vil I ellers gøre for at sikre jer mod cyberkriminalitet?

- Vi skal snart have bestyrelsesmøde, og når vi har haft det, skal vi gå det igennem en gang til, siger han.

Ligesom Søllested har også Holeby Vandværk i flere år været opmærksomme på cybertruslen. Men selvom vandværket ifølge driftsleder Jens Pedersen er tæt på at være så sikkert, som det kan blive, ledes der stadig efter nye måder at beskytte sig på.

Nu skal sikkerheden styrkes

Af de vandværker, Folketidende har talt med, ligger Holeby og Søllested i den høje pumpeende. I Søllested leveres der årligt 185.000 kubikmeter vand, mens tallet i Holeby er omkring 145.000.

Noget færre liter pumpes ud fra Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk i Kramnitse, hvor det årlige forbrug er under 100.000 kubikmeter. Flemming Møller, der er formand, mener, at det mindre vandværk er "meget lidt udsat". Alligevel er arbejdet med at få kortlagt, hvad vandværket kan gøre sikkerhedsmæssigt, i gang.

- Vi har kontakt til en virksomhed, der er specialister i cybersikkerhed, fortæller han.

Samme toner lyder fra Østofte-Nørreballe Vandværk, hvor der også skal ses på sikkerheden. Til forskel fra vandværket på det sydlige Lolland skyldes dette en konkret hændelse.

I fredags oplevede vandværket mystiske nedbrud. Flere gange forsvandt vandet, og formand Ebbe Hansen frygtede, at hackere var på spil. Selvom det siden viste sig ikke at være tilfældet, har han besluttet, at sikkerheden nu skal styrkes.

Læs også: Vandværk lammet af mystisk nedbrud: - Det er for nemt for hackere

Ikke den største trussel

Ligesom flere andre vandværker, Folketidende har talt med, pointerer Palle Rasmussen fra Stokkemarke Vandværk, at hvis hackere lukker anlægget ned, vil det efter kort tid kunne køre manuelt.

Efter harddisken er slettet, og programmet er lagt over på et nyt, vil vandværket efter et par timer igen køre på automatisk drift, fortæller han.

Generelt mener han, at cybertruslen er "lidt opskruet".

Det, der er mere farligt for vandværket, er, hvis nogen forurener vandet, fortæller han.

Det er Jens Pedersen fra Holeby enig i. Han pointerer, at forurening mere eller mindre er "umuligt at beskytte sig imod".

Hvis nogen vil hælde noget i vandledningerne, er det svært at gardere sig imod, fortæller flere til Folketidende.

Selvom Palle Rasmussen fra Stokkemarke Vandværk mener, at trusselsniveauet er lidt overdrevet, agter vandværket, der pumper omkring 100.000 kubikmeter vand årligt, alligevel at styrke sikkerheden.

Vandværket har for nylig brugt 450.000 kroner på et nyt system, der udover at være nyt også er mere hackerresistent.

- Vi har lommelygte og lommeregner

På Femø har man cybertruslen in mente, men da meget sker manuelt, er vandværkspasser Fleming Jensen ikke særligt bekymret for hackerangreb.

Vandværkerne Femø og Sønderby Vandværk er i gang med at blive lagt sammen. I den forbindelse skal noget overgå til at blive styret digitalt, hvilket ifølge Fleming Jensen vil ske via en krypteret forbindelse. Efter sammenlægningen vil vandværket pumpe omkring 15.000 kubikmeter vand ud om året.

Heller ikke hos Utterslev-Kastager Vandværk ved Horslunde er hackerfrygten stor.

- Vi har jo ikke næsten ikke noget elektronik. Groft sagt har vi kun en lommelygte og en lommeregner,, fortæller formand Carsten Munk.