Meteoren: Eksplosions-øjeblikket nu på video

Nye oplysninger om meteoren der 17. januar eksploderede over Lolland kan være på vej. Ole Henningsen fra Lollands Astronomiske Forening har fået fingrene i optagelser fra overvågningskameraerne på Lollands Trælast. De viser de sekunder, hvor himlen lyste op til nærmest dagslys.

Med videoklippet kan Ole Henningsen og de andre meteorit-interesserede komme endnu tættere på oplysninger om himmelfænomenet.

Blandt andet kan man nu bestemme præcist hvor lang tid det tog fra meteoritten første gang kunne ses, til den øjeblikke senere eksploderede som en ildkugle. Desværre kan selve meteoritten ikke ses på filmen. Himlen over Lolland-Falster var dækket af skyer, og derfor håber Ole Henningsen, at der andre steder i landet findes lignende optagelser.

- Kan vi få selve meteoritten at se, kan vi mere nøjagtigt bestemme dens bane, forklarer han.

Skulle der være læsere, der har kendskab til sådan en video, kan de kontakte Ole Henningsen på telefon 29 41 32 53.




En overvågningsvideo fra Rødby viser det moment i januar, hvor meteoren eksploderede over Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret