Midt i problemerne: Godt nyt om ø-færger
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Der er atter to færger til at opretholde forbindelserne til Femø, Fejø og Askø.
Så er der endelig lidt godt nyt for pendlere og andre passagerer til færgerne til Femø, Fejø og Askø.
Askø-færgen "M/F Askø" er nemlig blevet tjekket og har fået grønt lys til at genoptage sejladsen, efter at den fredag morgen måtte tages ud af drift i en periode, fordi den ramte bunden ved Femø.
Men der skete altså ikke skader på færgen, og derfor afgår den klokken 11.10 fra Askø mod Kragenæs, oplyser Lolland Færgefart i en sms.
Dermed er man tilbage på den oprindelige nødplan med to færger.
Fejø-færgen "M/F Christine" er fortsat ude af drift. Det kan du læse mere om HER.
Problemerne fortsætter med at vælte ned over Lolland Færgefart.
Fredag morgen oplyser selskabet i en sms-besked, at færgen "M/F Askø" ramte bunden ved Femø. Færgen kunne fortsætte for egen kraft, men skal undersøges af myndighederne, før den kan sættes i drift igen.
Og da Fejø-færgen "M/F Christine" som tidligere omtalt i forvejen er ude af drift resten af ugen, er der i øjeblikket kun "M/F Femøsund" tilbage til at sørge for forbindelse til og fra Femø, Fejø og Askø.
Lolland Færgefart oplyser, at man har indført et nød-rul, som betyder, at "M/F Femøsund" sejler efter følgende plan, som opdateret klokken 08.50:
Afgange Kragenæs-Fejø:
09:20/12:00/12:40/14:50/15:30/1800/18:40/20:50.
Afgange Kragenæs-Femø:
10:00/16:10/21:30
Afgang Kragenæs Askø:
07:20/13:20/19:20.
- Færgen vender omgående på øen og sejler tilbage. Planen er lavet for dagen ud, men vi forventer at få MF Askø i gang igen, skriver Lolland Færgefart klokken 08.50.
Det er anden gang på under et døgn, at "M/F Askø" må tages ud af drift. Det kan du læse mere om ved at klikke på linket herunder.
Læs også:
Færge-kaos: Derfor bliver der ikke sat reservefærge ind
Kø til ø-færgerne: To ud af tre færger ude af drift
Færge ramt af problemer - midlertidigt indstillet
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde