Miljøministeren til Lolland-Falster
Mandag d. 23. juni kommer Miljøminister Troels Lund Poulsen til Lolland-Falster. En hel dag er der sat af til besøget, hvor ministeren blandt andet skal orienteres om forslaget til den kommende vindmøllepark ved Kappel, se på nye erhvervsarealer ved motorvejen og besøge Maribo-søerne.
Det er det lokale folketingsmedlem Henrik Høegh fra Holeby, der har inviteret Miljøministeren. Han glæder sig over, at ministeren har sat af en hel dag af til besøget:
- Vi skal igennem et meget spændende program med ministeren. Ministeren vil opleve, hvordan Lolland-Falster arbejder målrettet med at fremme vedvarende energi. Og han vil se, hvordan vi har etableret et af Danmarks bedste naturbeskyttelsesprojekter ved Maribosøerne, siger Henrik Høegh.
- Derudover skal ministeren besigtige arealer langs motorvejen, som vi meget gerne skal have udlagt til erhvervsarealer. Hvis vi skal have det fulde udbytte af Femern-forbindelsen, er det afgørende med flere erhvervsarealer langs med motorvejen. Og her er ministeren en nøgleperson - det er nemlig ham, der skal give de nødvendige tilladelser, siger Henrik Høegh.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned