Millionunderskud: "Smålandshavet" skal skrottes!
Der var stor jubel i april 2021, da færgen blev indviet. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen, FT
Reservefærgen sendes til skrot, det bekræfter interne dokumenter Folketidende er kommet i besiddelse af.
2.300.000 kroner.
Det var prisen Lolland Kommune betalte for "Smålandshavet", reservefærgen, der skulle indsættes, hvis problemer med de resterende færger opstod. Derudover har kommunen brugt yderligere 700.000 kroner på at sætte den i stand.
Nu kan Folketidende fortælle, at fire år efter købet, skal færgen sendes til skrot.
"Der er ikke sat dato på endnu, men forventeligt er "Smålandshavet" væk medio marts", står der i de dokumenter Folketidende er kommet i besiddelse af.
Samtidig har firmaet Fornæs, der skal skrotte færgen bekræftet overfor Folketidende, at de har købt færgen og venter på, at den ankommer.
Lige nu ligger færgen i Bandholm Havn, men inden længe skal den slæbes til Grenaa i Østjylland, hvor færgegenbrugs firmaet skiller den ad.
I dokumenterne oplyser kommunen, at Fornæs køber færgen til skrot for 200.000 kroner. Derudover koster slæbeturen fra Bandholm til Østjylland omkring 60.000 kroner.
I sidste ende står Lolland Kommune med 140.000 kroner, hvilket er 2.860.000 kroner mindre, end det kommunen har investeret i færgen.
Folketidende forsøger at indhente reaktioner på skrotningen af færgen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned