Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Anne Valentina Berthelsen (SF) har nu fået svar på flere spørgsmål til transportministeren om Rute 9. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Hvad er det for nogle tilpasninger, Lolland Kommune ønsker til Vejdirektoratets forslag til en omfartsvej ved Nørreballe? Det ved transportministeren ikke.

LOLLAND: Duer ikke, væk!

Omtrent sådan Lolland Kommunes første høringssvar til Vejdirektoratets fem forslag til en omfartsvej ved Nørreballe. For et par uger siden vedtog et flertal i byrådet så et nyt høringssvar, hvor De Konservative, Socialdemokratiet og SF peger på en af de nordlige løsninger.

Løsningen bør dog justeres, lader de forstå: "Vi ser gerne forslaget forstærket af en dialog med lokalbefolkningen og byrådet, omkring blandt andet vejføringen ved Koholtvej, samt tilslutningerne", skrev de tre partier således i deres høringssvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det svar er nået frem til transportminister Thomas Danielsen (V).

"Jeg har noteret mig, at byrådet i Lolland Kommune nu peger på den nordlige løsning for omfartsvejen ved Nørreballe. Kommunens høringssvar vil naturligvis indgå i overvejelserne, når forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 skal tage stilling til projektets realisering", skriver han i et svar til SF's lokale folketingsmedlem, Anne Valentina Berthelsen.

Men det fremgår også, at det ikke står lysende klart for ministeren, præcis hvilke ændringer de tre partier ønsker.

"Jeg kan ikke ud fra høringssvaret fra Lolland Kommune læse, hvad det er for tilpasninger, kommunen har til projektet eller 0+ løsningen", skriver han.

Jeg kan ikke ud fra høringssvaret fra Lolland Kommune læse, hvad det er for tilpasninger kommunen har til projektet.

Thomas Danielsen (V), transportminister

Løbende orienteret

For mange kom det som en overraskelse, da Lolland Kommune så sent i forløbet afviste Vejdirektoratets forslag. Derfor har Anne Valentina Berthelsen også spurgt:

"Vil ministeren redegøre for, om Lolland Kommune har været inddraget i udarbejdelsen af de af Vejdirektoratet fem fremlagte modeller for udbygning af Rute 9, herunder hvilke ønsker de i denne forbindelse har haft, såfremt dette er tilfældet?"

Til det svarer ministeren:

"Jeg kan oplyse, at Vejdirektoratet har udarbejdet et beslutningsgrundlag for fem løsninger til at udbygge Rute 9 ved Nørreballe. Lolland Kommune har i forbindelse med undersøgelsen deltaget i teknikerudvalget med relevante faglige medarbejdere indenfor vejteknik og miljø. Kommunen er løbende blevet orienteret om projektets fremdrift, herunder faglige drøftelser af løsningerne."

Og så gentager han i øvrigt, at han ikke kan læse sig til, hvad det er for tilpasninger, kommunen ønsker.

  • Møde om Elbit-sagen i Forsvarsministeriet
    Anne Valentina Berthelsen (SF) har nu fået svar på flere spørgsmål til transportministeren om Rute 9. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Lolland

Anne Marie og Victors drøm brast: Det er med blødende hjerter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Annonce
Annonce
112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse