MINISTERBESØG PÅ FEJØ
Kirkeminister samt minister for landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm besøger Fejø mandag. Arkivfoto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix
Martin Sylvest
Under mødet håber sammenslutningen at kunne drøfte de kommunale besparelser, der går hårdt ud over mange småøer.
FEJØ: Kirkeminister samt minister for landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm, besøger Fejø mandag. I Fejø Præstegård deltager hun i en frokost med Fejøforeningen og Sammenslutningen af Danske Småøer samt menighedsrådsformand Charlotte Skou og præst Dorte Mikuta.
Frokost leveres af Hideaway Vingård, og indehaveren Karin Hvidtfeldt fortæller kort om sin virksomhed, og Fejøforeningens repræsentant om muligheder og udfordringer på Fejø.
Efter frokost er der møde mellem ministeren og Sammenslutningen af Danske Småøer, som Kirsten Sydendal fra Fejø er formand for.
Under mødet håber sammenslutningen at kunne drøfte de kommunale besparelser, der går hårdt ud over mange småøer, implementeringen af kandevejsprincippet/Den Blå Landevej, støtte til unge øboere under uddannelse, dagligvarehandel, planlov og småøer og øvrige relevante emner.
Derefter kører ministeren til Fejø Kirke og mødes med menighedsrådsformand Charlotte Skou og Fejøs nye præst Dorte Mikuta, og Louise Schack Elholm runder besøget af i Fejø Børne- og Kulturhus, hvor hun blandt andet hører om ændringen af Tvindloven i 2015, der nu muliggør satellitskoler på småøerne.
På færgeturen til Kragenæs vil indehaver af Ro Camping, Marie Raunkjær, fortæller om sin virksomhed, planer for udvikling af campingpladsen som en moderne plads med fokus på stedet og naturen og om de hindringer, der er i planloven og kystsikringsloven for planerne.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker