Fødevareminister Mogens Jensen tager sig en større slurk af Seimeis nye ingefær-shot, som Allan Feldt har åbnet under besøget på juicefabrikken i Nakskov. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Rosende ord fra fødevareminister til den lokale juiceproduktion på Seimei.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Jeres produktion taler jo lige ind i regeringens dagsorden, for vi har et ambitiøst mål om at fordoble økologi i Danmark.
- Jeg tror også, at det taler ind i forbrugernes ønsker for fremtiden med sundere drikkevarer.
Sådan sagde fødevareminister Mogens Jensen (S), da han mandag var på besøg på juicefabrikken Seimei i Nakskov til et ministerbesøg arrangeret af Socialdemokratiet i Lollandkredsen.
Efter besøg i Knuthenborg og Bredgaard Boats i Rødbyhavn kom ministeren med følge til juicefabrikken i Nakskovs industrikvarter sidst på eftermiddagen, hvor han fik en rundvisning i produktionen og en orientering om virksomhedens baggrund og planer for fremtiden.
Direktør Allan Feldt berettede om sin tidligere succesrige virksomhed Aqua d'Or.
Annonce
Ministeren blev orienteret om, hvordan juiceproduktionen oprindeligt var startet som et pilotprojekt i Grønt Center i Holeby af iværksætterne Tine Vinther Clausen og Christian Bagger, der senere er blevet købt ud af Allan Feldt, da der skulle bygges virksomhed op i en støre skala i Nakskov. Valget af Nakskov var et bevidst valg, da man her manglede arbejdspladser. Man er nu oppe på 11 ansatte i produktionen. Det er også bevidst, at man samarbejder med Jobcenter Lolland om at oplære indvandrere i produktionen. P.t. har man en congoleser og en syrer ansat.
Allan Feldt kunne skænke en produktionsmæssig nyhed i form af en appelsinsodavand med rigtige appelsiner. Det lyder mærkeligt, at det skulle være en nyhed, men ingen andre sodavandsproducenter i Danmark bruger rigtige appelsiner, men koncentrat.
- Det betyder, at vores sodavand har begrænset holdbarhed, men de er så sunde, som de kan blive.
Direktøren kunne stolt oplyse, at man netop havde solgt en container af disse sodavand til Saudi Arabien.
Allan Feldt kunne også berette om vanskelighederne med at skaffe økologisk frugt og dansk frugt nok til produktionen i virksomheden. Lige nu importerer man eksempelvis tyske æbler.
Man har også netop startet en produktion af de populære ingefær-shots - tilsat stikkelsbær og æbler. Ingefærene importerer man fra Peru.
Fødevareministeren glædede sig over den sunde produktion og lovede at tale varmt om produkterne fra Seimei, som han i første omgang vil gøre til en fast bestanddel i ministerbilens køleskab.
Et farverigt udvalg af juiceprodukter er sat på bordet, mens direktør Allan Feldt fortæller om fabrikken for borgmester og fødevareminister. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Minister Mogens Jensen i samtale med Allan og Mette Feldt ved juicefabrikkens samlebånd. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole