Under opvarmningen skal man eksempelvis lave armbøjninger, sit outs eller burpees, hvis Peter Bagge-Nielsen fanger og rammer en med skumrullerne. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Eneste sted på Lolland-Falster, at kampsporten er en mulighed.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV For otte år siden og nogle år frem kunne man træne MMA, der er sammensat af teknikker fra forskellige kampsportsarter, i Nakskov.
- Muligheden har været der sådan lidt on-and-off, og først da Mark O. Madsen begyndte at dyrke MMA, blev det udbredt på Lolland-Falster, fortæller Peter Bagge-Nielsen fra Nakskov.
Og MMA-udøverne rykkede til Maribo, da Mark O. Madsens nye Olympian Gym i Maribo åbnede. Men der er buret til kampene og måtterne til MMA-træningen imidlertid blevet fjernet igen.
- Så vi savnede det. Peter og jeg har trænet fast i otte år, og jeg rev i Peter for, at vi skulle starte op i Nakskov igen, fortæller Patrick Panum fra Sandby.
De to, der også har stået for træningen før i Nakskov, fik så stiftet en forening, MMA Nakskov, der også er godkendt af kommunen, og siden september har der så kunnet trænes teknik tirsdage og torsdage aftener i brydelokalet i Nakskov Idrætscenter.
Annonce
MMA Nakskov har desuden lige udvidet med muligheden for sparring - altså træning i kamp - to og to på fredage eftermiddage.
- Men vi kæmper stille og roligt, og det er efter amatørreglerne, hvor man eksempelvis ikke må give knæ til hoved eller give albue til modstanderen, som de professionelle udøvere må, forklarer Peter Bagge-Nielsen.
- Man lærer meget om sig selv, når man dyrker MMA, tilføjer Patrick Panum og indskyder, at mange tror, at de er supermænd, men kan ikke slå en kolbøtte, når de møder op. Mange har også en forestilling om, at vi bare banker hinanden, men bliver overraskede, når de prøver det.
- Og så vil vi jo også gerne tilbyde et sammenhold i klubben, fremhæver han.
Det gode ved MMA er ifølge Peter Bagge-Nielsen, at det er mere frit, og at man ikke er begrænset til én kampsport og kan lave sin egen stil.
Der er også tre kvinder, der træner med. Blandt andet Patricks kæreste, Nanna Klausen, der dog holder pause nu, mens hun er gravid. I stedet styrer hun stopuret og musikken.
Da MMA Nakskov er den eneste MMA-klub i landsdelen, har klubben også medlemmer fra eksempelvis Nykøbing, Sakskøbing og Toreby L.
Man sparker ikke med foden, men med skinnebenet, der er beskyttet under træningen. Her sparrer Lukas Olchawa (til venstre) og Peter Bagge-Nielsen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Når der sparres, sparkes der ikke igennem, men markeres. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maria Vinther siger, at blå mærker fra MMA er de bedste, man kan få - og at hun bærer dem med stolthed. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Her er Patrick Panum (øverst) i en submission på gulv med Lukas Olchawa. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Det var Patrick Panum (til venstre), der tog initiativet til at få MMA-træning i Nakskov - og i landsdelen - igen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Medlemmerne af den nye MMA-klub kan træne kamp på fredage. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt