Mobiltelefoner i svømmehallen bliver nu forbudt
Efter nytår er det ikke længere tilladt at tage sin mobiltelefon med og tage billeder af andre badende i Nakskov Svømmehal. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Vil ikke længere acceptere fotografering i svømmehallen.
NAKSKOV Efter 1. januar er det ikke længere tilladt at medbringe sin mobiltelefon inde i svømmehallen i Nakskov Idrætscenter.
I en pressemeddelelse fra halinspektør Morten Ahlefeldt Hansen står der, at den generelle disciplin og adfærd omkring brug af mobiltelefoner er ændret markant i de fem år, svømmecentret har eksisteret. Det gælder specielt foto og videooptagelser i svømmehallen, hvor centret har fået klager fra enkelte brugere.
Forbuddet gælder også ipads og tablets eller anden form for elektronik.
- Det er ikke et kæmpestort problem, men nu indfører vi forbuddet, siger Morten Ahlefelt Hansen. Det har mange andre svømmehaller også indført de seneste år på grund af problemer med fotografering.
Der er dog ikke lagt op til en stram kontrol af adfærden i det lokale svømmecenter:
- Vi vil ikke visitere folk ved indgangen, men vi beder blot om at publikum efterlader mobiltelefonen i omklædningsrummet. Beslutningen er positivt modtaget blandt brugerne, siger halinspektøren.
Beslutningen er taget af NIC's bestyrelse efter opfordring fra den daglige ledelse og personalet.
Beslutningen er sendt videre til kommunens fritids- og kulturudvalg til orientering.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde