Mødrehjælpen åbner butikken igen
Mødrehjælpen nyder opbakning mange steder fra. Her er det Peter Hansen fra Lions Club, der var forbi med penge til julehjælp, som blev overrakt til Lone Bille. Foto: Birgitta Andersen/Arkivfoto
Birgitta Andersen/Arkivfoto
Mødrehjælpens butik i Maribo blev lukket, da corona-smitten kom ind over Danmarks grænser, men 1. maj vil der atter være åbent i butikken.
MARIBO Da Danmark lukkede ned, var Mødrehjælpen hurtig til at reagere. Foreningens aktiviteter over hele landet, samt alle lokale butikker, blev lukket 12. marts. Men nu er der så småt liv på vej i butikkerne igen. 1. maj åbner Mødrehjælpens butik i Maribo.
Åbningstiderne vil være de samme, som kunderne kendte fra før corona-tiden. På hverdagene er der åbent mellem klokken 11 og 16, mens det om lørdagen er fra klokken 10 til klokken 13, men ellers vil der være en del ændringer for at sikre, at smitten holder sig ude af butikken.
- Hyggekroge med legetøj er fjernet, håndsprit og retningslinjer er synlige til brug for kunder, og der må kun være seks i butikken ad gangen, siger formanden for den lokale afdeling af Mødrehjælpen, Lone Bille.
Selvfølgelig er der også gjort ekstra rent, inden butikken genåbner, så kunder kan trygt og roligt kigge indenfor.
Der er også åbnet for Mødrehjælpens tiltag med "Den rullende kagemand". Ansøgninger kan afleveres i butikken. I første omgang er det dog alene en gave på selve fødselsdagen, der kan gives, Fødselsdagsfesten må vente, til der atter gives grønt lys for større forsamlinger.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker