Mor kan ikke få bolig til sin handicappede datter

Igennem 18 år fungerede samarbejdet med Nakskov Kommune godt, og Susanne Jacobsens datter Sabine, havde så god en opvækst, som man nu kan have, når man er udviklingshæmmet. Men efter at Sabine er fyldt 18 år, har samarbejdet knirket så meget, at Susanne Jacobsen har taget et for hende meget langt skridt, nemlig at gå til pressen medsin frustration.

Problemet er, at Sabine nu er blevet voksen og at det var planen, at hun skulle flytte hjemmefra, men kommunen har i et år ikke kunnet skaffe hende en egnet handicapbolig.

Planen var således, at datteren skulle flytte for sig selv, når hun var færdig med et forløb på Marie Grubbe Skolen i Stubbekøbing, men trods flere møder med Lolland Kommune er det aldrig lykkedes at finde en bolig, og nu er der gået et helt år, siden hun forlod skoleopholdet.

- Det værste er, at Sabine går og falder hen, så de færdigheder i at klare sig selv, ikke bliver vedligeholdt, så fordelen ved skoleopholdet er ved at gå tabt, siger Susanne Jakobsen.

Susanne Jakobsen har i april rettet en skriftlig klage til kommunen. Sidste møde har været holdt i april i år.




Susanne Jakobsen, Nakskov, føler sig forbigået i kommunen.

Offentliggjort Sidst opdateret