Mor og søn tiltalt for hjemmerøveri

En mor, der midt om natten hjælper sin 16-årige søn med at inddrive en narkogæld ved et hjemmerøveri sammen med to mænd fra det kriminelle narkomiljø i Nakskov
Således er scenariet, når en Retten i Nykøbing F. i en domsmandssag i dag skal behandle en sag om hjemmerøveri på Maribovej i Nakskov i november måned sidste år.
Fire personer er sigtet i sagen. Men kun de tre, der alle sidder varetægtsfængslede, er tiltalt i dag.

Den 16-årige søn får først sin sag behandlet senere, og det hænger sammen med, at han også sidder varetægtsfængslet for det usædvanligt grove drab på den 72-årige Poul Sørensen i hans hjem i Kragenæs i januar måned.

Ifølge anklageskriftet drejer sagen i dag sig om, at moderen på 34 år sammen med en 29-årig og en 39-årig mand samt sønnen brød ind hos en mand på Maribovej i Nakskov natten til den 29. november. Her skulle de ved brug af vold og trusler have frarøvet beboeren han hævekort til Lollands Bank og truet ham til at oplyse pin-koden. Han blev truet med en hammer og under hjemmerøveriet fik han ifølge anklageskriftet adskillige knytnæveslag og albuestød på kroppen.




16-årig, der er sigtet for Kragenæs-mord, i sag om hjemmerøveri med hammer sammen med sin mor.

Offentliggjort Sidst opdateret