Specielt fra naboerne i Langø har Lene Høj Jørgensen fået masser af positive tilkendegivelser: - Jeg er helt rørt, fortæller hun.
I Folketidende onsdag og på folketidende.dk fortalte vi om den enlige mor med tre børn, der er endt i en grotesk situation.
Lene Høj Jørgensen har gennem ti år gået hjemme og passet datteren Ewa, der er multihandicappet, og familien har levet af tabt arbejdsfortjeneste.
I september startede Lene Høj Jørgensen på pædagogseminariet for at komme ud af det sociale system og tilbage på arbejdsmarkedet.
Men Lene Høj Jørgensen fastlåses af lovgivningen i rollen som passiv modtager.
Lolland Kommunes borgmester, Stig Vestergaard (A) har valgt at lade kommunens sektorchef Lotte Christensen, udtale sig i sagen, og selv har Lene Høj Jørgensen forgæves søgt at få diverse byrådsmedlemmer i tale. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønsker heller ikke at kommentere sagen.
Men det vil folketidende.dk's læsere gerne:
Betina Falck: "Det er da en grotesk sag, at Lene er landet i.
Men jeg er da ret sikker på, at kommunen er ligeglad, for hvis de ikke skal betale tabt arbejdsindtjening til Lene, så sparer kommunen penge. Også selvom det koster fem gange mere at have datteren på institution.
For det er jo penge, der kommer fra en anden kasse, ydet af staten. Så pyt med, at landets skatteborgere skal betale mere i skat til sådanne dyre løsninger. Bare kommunen sparer på deres eget budget. Det er Danmark. Det er dansk. Ih, hvor kan vi være stolte af vores velfærdssamfund, eller?"
Michael Andersen: "Altså det jo bare kommunen i en nøddeskal. Det skal med djævlens vold og magt bare være, som de bestemmer, uanset om der er nogen logik i det."
Marianne Knudsen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet