Nogle af deltagerne svømmede langt længere end ventet, trods det kolde vand. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: De mest udholdende svømmede 1.500 meter i mørket.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
- Oj, det er koldt!
Efter 20 minutters omklædning og forberedelse på bredden ved Maribo Kajakklub overraskede det alligevel flere, hvor kold søen var fredag ved 20-tiden.
Det afholdt imidlertid ikke de godt 20 deltagere fra at fortsætte ufortrødent ud i mørket, da Lolland-Falsters Livredderklub for første gang holdt Maribo Sø by Night. Idéen er lånt fra et arrangement ved Esrum Sø i Nordsjælland, hvor flere af klubbens medlemmer for nylig deltog.
Deltagerne begav sig ud i vandet to og to hver med et oppusteligt lys på sig. Det faldt i god jord hos medlemmerne, for flere ville slet ikke op igen.
Selv om udgangspunktet var at svømme 500 meter ud til en følgebåd og tilbage, kom flere af deltagerne helt op på 1.500 meter.
Annonce
Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Skulle afprøve det først
Anja Kobbernagel, der er forkvinde i foreningen, fulgte deltagerne på et SUP-bræt, der var oplyst som et helt juletræ. Hun var begejstet over afviklingen.
- Det er fedt - det er en perfekt aften, sagde hun, mens stjernerne lyste på himlen.
Arrangementet var i princippet åbent, men deltagerne var alle medlem af klubben på forhånd. Det slog imidlertid ingen skår i glæden, og begivenheden gentages, forsikrede hun.
- Vi gør det helt sikkert igen næste år. Forhåbentligt er der flere med der, og da gør vi det også tættere på sommeren, sagde hun og forklarede den sene dato i år med, at foreningens medlemmer lige skulle prøve det i Esrum, før de begav sig ud i selv at holde det.
Dertil skulle en del af klubbens yngre medlemmer tidligt lørdag afsted til et indendørs stævne i Tyskland, hvilket holdt flere hjemme fredag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker