Movia giver sig efter klage fra ældrerådet
May-Brit Horst har klaget over manglende oplysninger om afgangstider ved bybussernes stoppesteder i Lolland Kommune. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Jan Knudsen/arkiv
Ældrerådsformand har vundet halv sejr om køreplaner for bybusser.
LOLLAND Det var en halv sejr, som ældrerådsformand May-Brit Horst kunne notere sig, da hun for nylig fik svar på sine klager til busselskabet Movia over måden, de orienterede om køreplaner på.
Ældrerådsformanden havde kritiseret Movias beslutning om, at der ikke længere skulle opsættes køreplaner for busserne på de enkelte stoppesteder, hvor man hidtil har kunnet se, hvornår bussen gik.
Movia har nu svaret May-Brit Horst og oplyst, at man fremover alligevel vil opsætte køreplaner på de enkelte busstoppesteder og også at udlevere køreplaner med tidsangivelse i busserne.
Oprindeligt havde Movia alene planer om, at der på de enkelte stoppesteder skulle stå en henvisning til, hvor man digitalt kunne finde oplysninger om køreplaner.
Det kritiserede May-Brit Horst med henvisning til, at mange ældre brugere af bybussen ikke har internet og apps.
- Jeg er glad for, at de har lyttet til, hvad vi sagde, men i ældrerådet er vi langt fra tilfredse, siger hun.
Det er foreløbig kun en halv løsning.
Hun har derfor foreslået busselskabet, at man opsætter køreplaner på hvert stoppested med angivelse af klokkeslettet for, hvornår bussen kommer forbi netop dette stoppested.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde