Byrådsmedlem Muj Berisha bliver nu formand for Lolland Forsyning. I sit civile liv er han it-ansvarlig på Nakskov Gymnasium - et job, han har haft i 19 år. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen, FT
Michael Knudsen har trukket sig som formand for Lolland Forsyning.
Socialdemokratiet har foretaget en omkonstituering af medlemmerne i fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget og på posterne i Lolland Forsyning og udviklingsselskabet LOKE.
Michael Knudsen (S), der er blevet ny centerleder af Nakskov Idrætscenter, er udtrådt af fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget pr. 1. december 2024, hvor han kunne blive inhabil i en del sager. I stedet er Vibeke Grave så trådt ind i udvalget.
Desuden har Michael Knudsen valgt at sige farvel til vederlag på sammenlagt en kvart million kroner - mere præcist 242.123,35 kroner, da han udtræder af bestyrelsen for LOKE, Lolland Forsyning, Lolland Varme, Lolland Vand, Lolland Spildevand og Lolland Energi Holding pr. 1. januar 2025.
Lidt på bar bund
I stedet indtræder Muj Berisha (S) nu - på indstilling af Socialdemokratiet på disse lukrative poster - og bliver altså ny formand for Lolland Forsyning.
Annonce
Til Folketidende siger Michael Knudsen, at det er et valg, han selv har truffet at sige farvel til Lolland Forsyning:
- Jeg starter lidt på bar bund som centerleder og glæder mig nu til at investere mange timer i jobbet. Hvis jeg derimod skulle have været slagter, kunne jeg have kørt det på rutinen, indskyder han.
Jeg træder ud af Lolland Forsyning med mere af ordentlighed for begge parter.
Byrådsmedlem Michael Knudsen
- Jeg træder ud af Lolland Forsyning med mere af ordentlighed for begge parter. For det er en stor opgave at være centerleder, som jeg vil hellige mig 120 procent til, og så har jeg også to børn på 8 og 12 år og en kone, der driver selvstændig forretning, begrunder Michael Knudsen.
En travl herre
Muj Berisha bliver omvendt en travl herre, da han også sidder i følgende selskaber med de nævnte vederlag: Refa MSK A/S: 25.000 kroner, Refa Energi Holding A/S: 4.000 kroner, Refa - Stubbekøbing Fjernvarme A/S: 7.500 kroner, Refa - Horbelev Fjernvarme 7.500 kroner og Refa - Gedser Fjernvarme A/S: 7.500 kroner.
Arbejdet for Lolland Energi Holding A/S, Lolland Forsyning A/S: 47.259,67 kroner, Lolland Vand A/S, Lolland Spildevand A/S og Lolland Varme A/S giver hver 47.259,67 kroner og pladsen hos Loke A/S: 5.825 kroner.
De nævnte vederlag er beløbet, der er oplyst for 2023.
Samtidig har Ann-Britt Lærkedahl (S) med virkning fra 1. december overtaget posten som næstformand i klima-, teknik- og miljøudvalget fra Muj Berisha.
Michael Knudsen vil koncentrere sig om sit nye job som centerleder for Nakskov Idrætscenter. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen, FT