Muse-problemer i lokalt supermarked: - Hundene kunne desværre ikke finde det dumme kræ
Rema1000 i Maribo har problemer med mus og holder derfor lukket i hvert fald natten over. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Rema1000 i Maribo har lige nu problemer med én mus, og har derfor valgt at lukke supermarkedet.
I en tidlige udgave af artiklen fremgik det, at der var tale om flere mus. Købmand Brian Rasmussen har overfor Folketidende påpeget, at dette ikke var korrekt. Der er kun tale om en mus.
Noget af det sidste man ønsker sig, når man handler ind til aftensmaden, er mus, der piler rundt mellem ens ben.
Netop dette scenarie har købmanden i Rema1000 i Maribo formentlig gerne villet undgå.
Tidligere i dag skrev købmanden Brian Rasmussen ud på den lokale Rema1000s Facebook-profil, at supermarkedet var lukket, indtil det formede problem med mus var løst, og da købmanden senere opdaterede, hvad status var med de behårede skadedur, var nyheden desværre ikke opløftende.
- Hundene kunne desværre ikke finde det dumme kræ, så vi holder lukket natten over og ser om der er spor i morgen tidlig, skrev Brian Rasmussen på Rema1000-profilen.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.
Og som billederne i opslaget viser, så er der ellers blevet gjort et ihærdigt forsøg på at finde musene. Linjer med mel fylder butikken i Maribo.
Da Folketidende taler med købmanden torsdag aften, er musen stadig ikke blevet fundet.
- Vi afventer i morgen tidlig, om der er nogen spor i det mel, som vi har lagt ud, og så kommer der hunde og tjekker det. Hvis der er spor i melet, kan hundene indfange musen, fordi de kan se, hvor den har været, siger Brian Rasmussen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde