Musik I Fritiden

Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band er nu klar, efter en oplevelsesrig sommer med en fantastisk tourne i det Californiske, med kæmpeoplevelserne ved at spille i Disneyland & Universal Studios som første Danske orkester, og deltagelse i 4. Juli Parade i Solvang og mange fantastiske koncerter med ellevilde amerikaner – til at tage imod en masse nye elever i korpset – siger Michael B. Madsen fra Tambourkorpset og fortsætter:

For at spille med i korpset skal du fylde 10 år i 2010 – og der er ingen øvre aldersgrænse – ellers er der ingen krav – bare lysten til musik, et godt kammeratskab, socialt netværk og at underholde med musik!
Er du yngre – dog fyldt 7 år – så kan korpset tilbyde dig en plads i korpsets Junior-orkester – en miniudgave af korpset, hvor de yngste får undervisning i rytmik, sanglege samt prøver kræfter med tromme & fløjtespil og marchtræning. Som de selv siger i Junior-orkesteret; en rigtig fest for børn Mandag aften i tidsrummet 18.00 til 18.45. 
Korpset træner hver torsdag aften i tidsrummet kr. 18.30 til 21.00.
Korpset råder over rigtig mange instrumenter, og lige nu kan vi tilbyde dig, at spille på følgende instrumenter: Tromme/slagtøj, Fløjte & Lyre/klokkespil, trompet & cornet samt  Horn & Basun.
Du kan møde os i korpsets lokaler på P. Hansensvej 4 i Sakskøbing torsdage fra kl. 18.00. Og første træningsaften efter sommerferien er torsdag d. 12. august.
Du kan også få flere oplysninger ved at kigge forbi korpsets hjemmeside på  www.sakskoebing-tambourkorps.dk  eller ringe til Orkesterleder Helle B. Nielsen på tlf. 5470 6593 – slutter Michael B. Nielsen.

Offentliggjort Sidst opdateret