Nadja inviterer til jul: Flere har takket ja
Vil du holde juleaften med Nadia i Nakskov? Privatfoto
Privatfoto
Nadja Friis holder juleaften for folk, der ikke har andre planer på søndag. Der er stadig plads til flere, men de første har takket ja til hendes gæstfrihed.
Julen er hjerternes fest, og det tager 40-årige Nadia Friis fra Nakskov alvorligt. Hun bryder sig ikke om, at der sidder nogen mutters alene hjemme juleaften og savner selskab.
Hun inviterer helt fremmede til at fejre juleaften i lejligheden på Nørrevænget i Nakskov.
Man skal ikke have noget med - ud over strålende julehumør og egne alkoholfri drikkevarer.
For mange er juleaften fyldt med traditioner, fællesskab og pakkeleg i familiens skød. Men nogle savner selskab juleaften, så dem inviterer 40-årige Nadia Friis til juleaften med alt, hvad der hører sig til af and og flæskesteg.
Foreløbig har tre gæster meldt deres ankomst, fortæller Nadia Friis.
- For mig handler det om at give folk et sted at være i stedet for at sidde alene hjemme, siger hun.
Nadia Friis har købt and og flæskesteg og planlægger at smutte forbi Stop Madspild om morgenen, så hun ikke går ned på mad.
- Det føles som det rigtige at gøre; at invitere folk, der ikke har et sted at være juleaften, siger hun.
Hvis man vil fejre juleaften hos Nadia Friis, skal man ringe til hende på 6069 9526.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker