Næsten 1.000 skønnes syge
I 2019 kunne man møde fagfolkene på Nykøbing Sygehus i anledningen af 14. november, Verdens Diabetesdag. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
I Lolland Kommune estimeres det, at 919 personer går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og 4.350 skønnes at have meget høj risiko for at udvikle type 2-diabetes.
LOLLAND Type-2 diabetes udvikler sig som regel så langsomt, at alt for få opdager sygdommen i tide.
Det er alvorligt, siger Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo.
- Flere end hver tredje, der får konstateret type 2-diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme. Det viser, de har haft sygdommen i årevis uden at vide det. Derfor er det vigtigt, man får styr på sin risiko så tidligt som muligt, så man kan gøre noget og forebygge, siger Tanja Thybo.
Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, som kan medføre alvorlige følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom, nyresvigt, nedsat syn og føleforstyrrelser i ben, fødder og tæer, som kan ende med amputation. Mindst en kvart million danskere har allerede type 2-diabetes.
Hvert år til Verdens Diabetesdag 14. november sætter Diabetesforeningen fokus på tidlig opsporing af type 2-diabetes.
I år er det endnu mere vigtigt, at så mange som muligt tager risikotesten, fordi nedlukningen på grund af coronavirus har gjort, at mange har været mindre fysisk aktive i en længere periode:
- Vi frygter, at vi i den kommende tid vil se en stigning i diabetestallene på grund af coronanedlukningen. Det skyldes, at nedlukningen har gjort mange mere inaktive og givet lidt ekstra kilo på sidebenene. Det kan få type 2-diabetes til at rykke nærmere, hvis man i forvejen har været i høj risiko, siger Tanja Thybo.
- Oplever man træthed, kløe, synsforstyrrelser, højt væskeindtag eller tissetrang, kan det være tidlige tegn på type 2-diabetes, siger Tanja Thybo.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned