Nakskov fejede for egen dør

Det har altid været en rimelig god idé at feje for egen dør først, og den ide samles nu op i Nakskov Handel og Erhverv, som håber at Projekt Ren By vil sprede sig som ringe i vandet, så alle borgere, hus og grundejere medvirker til at gøre Nakskov til den reneste by i Danmark. I morges markerede de handlende kampagnens start ved at forlade disken, gribe rengøringsredskaberne og gå i krig med plastik, skod og tyggegummi.

Projektet strækker sig over 2-3 år. Næste trin bliver udnævnelsen af en lang række ambassadører, der skal være tovholdere i projektet for hver deres vej eller gade. De skal medvirke til at skabe en glad og positiv stemning omkring projektet, som helst skal involvere alle husejere og beboere.

De skal tilskynde at gader og veje holdes rene og de skal sammenkalde vejen til fælles arrangementer og aktiviteter. Der er allerede forud for projektstarten udnævnt 13 ambassadører.
Projekt Ren By er en naturlig konsekvens af Projekt Nakskov Byrum og ud over borgerne er det også meningen at involvere skolerne i projektet.

- I stedet for at børn og voksne smider papir eller andet affald skal de vænnes til at det gør man ikke, og at de i stedet samler det op andre har smidt og lægger det i affaldsstanderne rundt om i byen, lyder det samstemmende fra den nedsatte Ren By-bestyrelse.




Proijekt Ren By i Nakskov fik de handlende på gaden med kost og spand og sæbe og vand.

Offentliggjort Sidst opdateret