Nakskovs badestrand bygges om - i badesæson
Strandtorvet placeres lige nord for Restaurant Fjorden, belægges med træ og omkranses af strandbeplantning, der skaber læ og trækker naturen tættere på. På torvet kan man sidde bekvemt i læ og måske nyde solnedgangen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Første led i en større udvikling af Hestehoved i gang.
HESTEHOVED Ansatte ved Park og Vej begyndte i går at rydde buske og krat og fælde træer på forstranden på Hestehoved i Nakskov.
Det sker for at skabe bedre udsyn til fjorden og plads til det besluttede Strandtorvet, som den kommunale park- og vejafdeling snart begynder at anlægge.
To frugttræer og seks lindetræer er fjernet og derudover en hvidtjørn, der er gået ud. De fældede træer erstattes af nye hvidtjørn og plantebede med strandbeplantning, som kan trække naturen og stranden tættere på og styrke områdets karakteristiske landskab, oplyser projektleder i Lolland Kommune, Sara Deis Christensen.
Strandtorvet med træbelægning skal stå færdigt i september, fordi støttekronerne fra Grøn Ordning og LAG kræver det, oplyser formand for teknisk udvalg Gert Mortensen (S).
Og det betyder desværre, at arbejdet kommer til at foregå i løbet af sommeren.
Inden man går i gang, skal Handicaprådet dog inddrages, da der er fokus på at forbedre adgangen til kysten. Blandt andet ved at etablere ramper op til det nye Strandtorv. Handicaprådets viden og kompetencer skal være med til at sikre, at der vælges de rigtige løsninger.
Foruden Strandtorvet omfatter Hestehoved Helhedsplan blandt andet også Naturlandets kommende infopunkt om Nakskov Fjord, en kriblekrablebro samt en ny legeplads, en solnedgangstrappe, en sauna og renovering af badebroen.
Til legepladsen står der 440.000 kroner, men kommunen afsøger muligheder for at få fordoblet beløbet, da man gerne vil have noget helt særligt, der kan tiltrække folk, oplyser Sara Deis-Christensen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker