De fire skuespillere har været med i julerevyen i mellem 10 og 20 år. Nu har de meldt ud, at det er tid til fornyelse af underholdningen til julefrokosten. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Julerevy satte efter 30 år punktum med masser af gode grin til publikum.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
ERRINDLEV En tre årtier lang tradition for julerevyer i Errindlevhallen blev lørdag bragt til ende med bravour.
Det skete, da de fire revyskuespillere fra Errindlev Gymnastik & Idrætsforening, Lone Kjærgaard, Tine Holst, Henrik Hansen og Jacob Kristiansen, indtog scenen med blandt andet et nummer om "Hanne Nyborg", som fik hallen til at bølge af latter.
Her udfoldede skuespillerne resultatet af et påhit om en ny kønspolitik i Harald Nyborg, som indebar uendelig leg med ordene, hvor arbejds-han-dsker blev til arbejds-hun-sker, hylde-knægte blev til hylde-tøser og vand-hane til vand-høne.
Men der blev også lavet sjove referencer til alt fra tv-udsendelser optaget lokalt til sommerhussagen i Guldborgsund, hvor borgmesteren er "gået i brædderne", ægteskab, drukfældighed, kommunalvalget, overskudsenergi, MeToo forstået som MinTur og byggepladsen ved Femern Bælt.
De fire revyskuespillere blev både klappet og trampet taktfast af scenen af de 440 fremmødte.
Julefrokosten fik en god kickstart af julerevyen, som satte gang i lattermusklerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Harald Nyborg skiftede i ligestillingens navn hver anden dag navn til "Hanne Nyborg". Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
En vise om alkoholens fordele og faldgruber blev også leveret, mens publikum undervejs klappede med på taktslagene et og tre. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Publikum syntes at være rigtig godt underholdt. Der blev lyttet opmærksomt og grinet igen og igen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Ægteskab med uendelige udvekslinger af grovheder, hvor "Black Lives Matter" blev til ja tak til "black patter". Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fåmælt playbacknummer til lollandsmesterskabet i karaoke leveret med sjov timing. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker