- Pytonen her kan noget virkelig sejt. Den kan se varmeudstråling, så den kan finde mus og rotter. Så den kan altså godt se, at vi ikke er byttedyr, forklarede Natasha Pedersen. Ungerne så dog noget skeptiske ud, men flere var dog friske på at se nærmere på slangen efter foredraget. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: Kryb og kravl begejstrede børn og voksne.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO En hidsig hvæsen slap ud fra en gennemsigtig kasse på Maribo Bibliotek, og en horde af unger strakte hals for at få øje på ophavsmanden ... eller skulle man sige ophavskrybet.
Hvæsekakerlakken blev hevet frem af kassen, og adskillige mødre skuttede sig en smule. Den lille hidsige fyr, der spruttede sin vrede ud mod publikum, ville ikke overleve mange sekunder i deres køkken efter ansigtsudtrykkene at dømme.
Begejstrede var derimod ungerne, der deltog i bibliotekets totalt udsolgte arrangement om kryb og kravl mandag eftermiddag. Biolog Natasha Pedersen fra Terrariet på Fyn fortalte om kryb og kravl, mens adskillige eksemplarer stoisk fandt sig i at lade sig beundre af ungerne.
- Nårh, hvor er den nutti! lød den spontane reaktion fra en lille, lyshåret pige på en lille skildpadde, mens fugleedderkoppen fik en noget mere afdæmpet modtagelse.
Flere unger rykkede om bag forældrene, og enkelte måtte krammes lidt ved synet af den lille lodne fætter, der blev håndteret med handsker på.
Annonce
- Den har nogle små brandhår, den kan skyde fra sig, og de klør helt vildt åndssvagt, forklarede Natasha, der fortalte, at edderkoppens fangtænder kunne lave en skøn græshoppesmoothie.
Hun fortalte også, at edderkoppen er så skrøbelig, at den går i stykker, hvis den tabes på gulvet.
Sidste dyr var en kvælerslange - en kongepyton, som har fået navn efter sin funktion som pyntegenstand på egyptiske konger og dronninger i fordums tid.
- Slangen har ingen øjenlåg. Den har skæl over øjnene som briller. Når den skifter ham, skifter den også brillerne, sagde Natasha.
Ungerne var begejstrede, og mange var oppe for at røre ved kryb og kravl efter foredraget. Natasha havde dog tal på kakerlakker og kopper, så alle kom med hjem til Fyn.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole