Nattevagt anklaget for plat

En 37-årig mand uden fast adresse men med arbejde som nattevagt på Kofoedsminde i Rødbyhavn fylder i dag forsiden på Ekstra Bladet samt tre sider inde i avisen.

Ifølge bladet har manden charmeret, plattet og svindlet sig til adskillige tusinde kroner fra flere kvinder rundt om i landet. Ekstra Bladet har talt med flere af kvinderne, som alle fortæller, hvordan manden brugte løs af deres penge i stor stil, mens de var kærester. En enkelt af kvinderne  bor ifølge Ekstra Bladet i Nykøbing, mens resten bor på Sjælland og i Nordjylland.

Bladet har talt med en kvinde, som siger, at hun har mistet 85.000 kroner på sit bekendtskab med manden og en anden, som har mistet 25.000 kroner. Derudover er han dømt til at tilbagebetale 13.000 kroner til en tredje kvinde.

Manden forklarer til bladet, at han søgte tryghed og ville se, om han kunne finde et lykkeligt liv.
- Jeg er ked af det hele og undskylder alt, hvad jeg har gjort, siger han.




En nattevagt på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn har ifølge Ekstra Bladet ved hjælp af plat og svindel skaffet sig selv store pengegaver fra adskillige kvinder rundt om i landet.

Offentliggjort Sidst opdateret