Navn er fundet til ny kommende togstation
Den nye station mellem Holeby og Rødby vil have fire spor og en gangbro over dem. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Teknisk udvalg i Lolland Kommune har slået sig fast på et navn til den kommende togstation mellem Holeby og Rødby.
SYDLOLLAND Når elektrificeringen af jernbanen fra Ringsted og til Femern gennem den færdigbyggede tunnel er klar, så bliver det med et nyt stop mellem Holeby og Rødby.
På sidste møde i Lolland Kommunes tekniske udvalg var navnet på den kommende station på dagsordenen, og her lagde man sig fast på stationsnavnet Lolland. Hos Banedanmark havde man tidligere navngivet stationen Holeby Station, men man havde samtidig også givet Lolland Kommune muligheden for at navngive stationen, som så faldt på Lolland.
- Det er et godt navn også internationalt set. Når man kommer sydfra, så skal der ikke stå et eller andet, som man har svært ved at stave til. Og Lolland er jo der, hvor vi er. Og så er det også første reklamemulighed for kommunen, at man kan sige "næste station Lolland", fortæller Leif Utermöhl (S), der er formand for teknisk udvalg.
I forbindelse med åbningen af Femern-tunnelen og den nye jernbanestation vil stationen samtidig tage over for Rødby Færge Station, der vil blive lukket.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet