Ni måneder for utal af forskellige ulovligheder

Det var mange forskellige paragraffer i loven, som blev berørt da den 27-årige Adham Sanea fra Nakskov i går blev dømt ved byretten i Nykøbing F.
 
For otte forskellige forhold i løbet af et års tid fik han en dom på ni måenders ubetinget fængsel. Det alvorligst tilfælde var et overfald på en anden ung mand på gaden på Brückersvej i Nakskov med et baseball bat. det forhold blev bedømt efter den grove voldsparagraf, da han slog med battet. I samme forbindelse truede han med at slå sin daværende svigermor ihjel.
 
Forinden da havde han sammen med en kammerat brudt ind i en bil på A. E. Hansensvej, hvor der var en pung med dankort og pin-kode. De hævede de i alt 9.000 kroner på inden det blev spærret.
 
Han blev også dømt for uden kørekort, og i hashpåvirket tilstand at køre galt igennem Stokkemarke en majaften i 2007 i en bil han havde købt, men ikke fået indregistreret. Her var han tørnet igennem et helleanlæg og ind i et skilt med hash og metadon i blodet. Han huskede ikke uheldet så nøje.
 
En måned senere kørte han galt på Nørrevold, hvor han kørte ind i et træ, efter at baghjulet i høj fart havde ramt en kantsten så han mistede herredømmet. Retten troede ikke på hans forklaring om, at han havde kørte med en ukendt tysk person ved rattet.
 
Politiet havde fundet ham hjemme kort efter uheldet med klare trykmærker på brystet efter et sæt sikkerhedsseler og en frisk bule i panden. Selenafmærkningen stammede fra en sele, der sad i førersædet.
 
 Efter domsafsigelsen ankede han sagen til landsretten.




Ung mand fra Nakskov dømt for tyveri, færdselsforseelser med uheld. overfald med baseball-bat og trusler.

Offentliggjort Sidst opdateret