Der var stor variation i bodernes udbud af varer, især mange hjemmeproducerede varer som kurve, strikkede karklude og hjemmesko. Foto: Claus HansenClaus Hansen
BILLEDSERIE: Traditionelt efterårsmarked havde færre deltagere i år.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
ERRINDLEV Der var ikke helt så mange boder, som der plejer at være, når bankoklubben Jarun inviterer til efterårsmarked i Errindlevhallen.
Formanden for Bankoklubben Jarun, Pia Køppler, tror, at det måske er, fordi folk igen er blevet nervøse for at blive ramt af corona.
- Vi mangler i hvert fald 10 boder i år. Vi fik fire afbud i fredags, derfor er der huller i rækkerne, forklarer hun.
Men publikum er heller ikke helt så fuldtallige, som de plejer at være, måske af samme årsag, og måske fordi der sker mange andre ting i denne weekend.
- Vi har tidligere haft mange flere gæster, og det får vi igen, vi mister ikke modet. Vi er klar igen næste år, slår hun fast.
Annonce
Selv om der ikke er helt så mange boder og gæster, som der plejer, er økonomien ikke i fare. Alle stadeholdere har betalt 250 kroner. De penge går som altid til Errindlevhallen.
- Vi skal have nyt gulv i hallen, siger Pia Køppler.
Bankospillene, der holdes hver 14. dag, savner ikke deltagere, der kommer stadig masser af gæster der. Og det er gæster, ikke kunder, slår Pia Køppler fast.
- Gæster skal man kræse om, mener hun.
Det får hun hjælp til fra 20 frivillige. Efterårsmarkedet er også helt afhængig af frivillige hjælpere, og dem er Pia Køppler meget taknemmelige for.
Traditionen tro holder Errindlev Skytteforening åbent hus, når Bankoklubben Jarun holder marked. Denne weekend holdt de kun åbent om søndagen, andre gange har de haft åbent to dage.
- Der har været 14, der har prøvet at skyde, og det er meget godt, fortæller formanden for skytteforeningen, Bruno Larsen.
Han havde indimellem meget travlt, da han var ene mand til at tage sig af gæsterne. Hans hjælper blev ramt af sygdom, så han var alene på posten.
Årsagen til, at skytteforeningen kun holdt åbent hus søndag, var, at der var uddannelse af fem nye trænere. Ifølge Bruno Larsen var det på tide.
- Jeg var tæt på at kaste håndklædet i ringen, men nu er der hele fem nye trænere, fortæller han.
Annonce
Det var alle aldersgrupper, der prøvede at skyde i løbet af søndagen. Bruno Larsen håber, at i hvert fald to af dem er mulige medlemmer i klubben.
Errindlev Skytteforening holdt åbent hus samtidig med markedet, her prøver Peter Jensen at skyde, overvåget af formanden for skytteforeningen, Bruno Larsen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
December er lige om hjørnet, flere af boderne i Errindlevhallen havde fundet juletingene frem. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Pia Køppler, formand for Bankoklubben Jarun, der arrangerer efterårsmarkedet Foto: Claus HansenClaus Hansen
I år var der færre boder end tidligere. Nogle af stadeholderne havde meldt afbud dagen inden markedet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Der var ikke så mange gæster, som der plejer at være i Errindlevhallen, men stemningen var i top. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker