Fuldt swing på rytmen. Foto: Gitte AndersenGitte Andersen
Musikskole tog i den grad revanche efter corona-pause med et brag af en forårskoncert.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
- Njahh ... Vi er ikke så nervøse. Vi har øvet længe. Og så er vi jo sammen om det ...
Sådan lød det i solskinnet udenfor teatersalen i Nakskov lørdag eftermiddag, hvor prøverne til aftenens store forårskoncert for Lolland Musikskole var i fuldt swing.
Sofie Linnet og Astrid Lemmike, der begge har prøvet forårskoncert før, fik en lille slapper, inden det for alvor gik løs.
Indenfor trippede Frederikke Nielsen lidt, inden hun skulle ind.
- Jo, lidt nervøs er jeg da. Det er min første forårskoncert, konstaterede hun.
Annonce
Men alle prøverne i månederne, ugerne og på selve dagen forud gav pote.
Lolland Musikskole tog i den grad revanche efter den ufrivillige coronapause.
Og det gjorde man netop sammen under koncert-overskriften "Let´s get crazy".
Kompetent korhjælp var der også ... Foto: Gitte AndersenGitte Andersen
Glad og stolt
Der var stående bifald fra en stopfyldt sal efter toenhalv times forrygende koncert med masser af både samvær og nærvær.
- Det gik supergodt. Alle leverede og var superseje. Jeg er meget glad og meget stolt, lød det fra musikskoleleder Karina Fredensborg, da det hele var mere end godt overstået.
"Alle" favner bredt i denne sammenhæng. Omkring 130 var på scenen, og der var kor, masser af medhjælpere og frivillige.
- Vi har også fornøjelsen af, at flere tidligere musikskole-elever møder op og giver en hånd med til alle de praktiske ting, der er nødvendige for at få et arrangement som det her til at hænge sammen. Fra støtteforeningen sørger man for mad og tusinder af detaljer. Det er fantastisk, fastslår Karina Fredensborg.
- Sådan en aften kan man mærke og opleve, at det er sandt, hvad man siger: Musik giver fællesskab på tværs af alder, interesser og alt muligt andet, tilføjer hun.
Koncerten viste spændvidden i musikskolens arbejde - og i øvrigt også masser af musikalsk talent.
Annonce
Sammen om musikglæde til en forrygende forårskoncert i Nakskov. Foto: Gitte AndersenGitte Andersen
Tilgang
Men hovedoverskriften var altså at blive lidt tossede og slippe musikglæden løs.
Det har stadigt flere også lyst til. Lolland Musikskole har i de seneste måneder oplevet fornyet stor tilgang.
- Det er meget glædeligt. Der er "opvågning" efter corona, og vi vil vel alle gerne ud at være sammen og lave noget sammen med andre - også uden to meters afstand, siger Karina Fredensborg.
Ulempen ved den øgede tilgang er, at man igen ser ventelister.
- Vi ville gerne tage alle ind med det samme, selvfølgelig. Men det kan ikke lade sig gøre. Der er nogle økonomiske rammer, vi skal overholde, forklarer musikskolelederen.
De musikalske rammer blev til gengæld spændt langt ud lørdag aften i Nakskov.
Det var bestemt slet ikke så crazy endda ..
Sammen om musikglæde til en forrygende forårskoncert i Nakskov. Foto: Gitte AndersenGitte Andersen
- Det skal nok gå. Vi er jo sammen om det, lød det fra Sofie Linnet og Astrid Lemmike i en solskinspause udenfor teatersalen under generalprøven lørdag eftermiddag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Philippa Keller og Frederikke Nielsen trykkede den af allerede under generalprøven om eftermiddagen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Blæserne gør sig klar. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lydmand Kim Khan havde nok at holde styr på med cirka 130 optrædende i skiftende sammensætninger på scenen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Musikskoleleder Karina Fredensborg var selv i aktion i blæsergruppen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Musikskoleleder Karina Fredensborg var selv i aktion i blæsergruppen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Musikskoleleder Karina Fredensborg var selv i aktion i blæsergruppen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole