Nu bliver dine færgebilletter billigere
Byrådet har frem til 6. august sænket olietillægget på billetter med kommunens tre færger. Arkivfoto: Mogens Warrer
.
LOLLAND: Priserne på brændstof holder de fleste øje med, og det gør man også i kommunens klima-, miljø- og teknikudvalg, hvor det især handler om olie til kommunens færger. Olieprisen har været faldende, og derfor havde udvalget ved det seneste byrådsmøde bedt om at sætte olietillægget ned.
Når det handler om takster, er det nemlig byrødderne, som træffer beslutningen, og her var der enighed om at sænke olietillægget. Det betyder, at tillægget frem til 6. august foreløbig falder fra eksempelvis 50 til 20 kroner for en personbil og fra 10 til 5 kroner for en voksen passager. For børn bliver der ikke noget tillæg i perioden.
- Det bliver en tilbagevendende sag, for vi kigger på olietillæg i forhold til, hvordan olieprisen er. Det seneste, vi kan se, er, at vi kan lave en nedjustering i forhold til, da priserne var allerhøjest, forklarede udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V).
Vi kigger på olietillægget hver tredje måned.
Tine Vinther Clausen (V)
- Vi kigger på olietillægget hver tredje måned, og kan vi se, at der virkelig sker noget med priserne, kigger vi på det lidt hyppigere.
Samtidig havde der været et ønske fra de tre øer om at nedsætte taksterne for trailere i samme periode. Det ønske kunne byrådet dog ikke efterkomme.
- Der er ingen grund til at regulere op og ned med taksterne på trailere, så her er der tale om en forenkling. Jeg mener, at man generelt skal passe på med at lave takster for det ene og andet, sagde løsgænger Per Kim Nielsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde