Nu er den begæret konkurs: - Det har kostet os alt for mange penge
Michael Jakobsen, administrerende direktør for Bredgaard Boats, fortæller, at der ikke er flere penge at gøre godt med i selskabet. Arkivfoto
Arkivfoto
Bredgaard Boats, der bygger glasfiberbåde, er begæret konkurs. Men den administrerende direktør håber på lysere tider.
Da Folketidende interviewede den administrerende direktør for Bredgaard Boats, Michael Jakobsen, tilbage i 2023 gik det strygende.
Bådbyggerne, der holder til i Rødbyhavn, havde vendt skuden efter nogle hårde corona-år. Men nu er pengene ebbet ud.
I tirsdags tog Retten i Nykøbing BB 2024 ApS, tidligere Bredgaard Boats ApS, under konkursbehandling.
Og særligt én opgave skabte store problemer.
- Vi har lavet to nybygninger, som har kostet os rigtig mange penge, og der bliver ved med at komme reklamationer på dem. Vi har ikke råd til at svare på det. Der er ikke flere penge at gøre godt med i selskabet, så vi har desværre måttet vælge denne udvej for at redde, hvad reddes kan, siger Michael Jakobsen.
De to norske både
Glasfiberbådene skulle til Norge, men Bredgaard Boats havde ifølge direktøren "åbenbart solgt dem for billigt".
- Det var to regelbåde – 50-meter både, som er blevet kogt ned til 15 meter, men der er meget udstyr i, og det har været for kompliceret at bygge. Det har kostet os alt for mange penge, forklarer han.
Efter coronaen er priserne på materialer steget, og det har gjort, at projektet blev flere millioner kroner dyrere end Bredgaard Boats havde kalkuleret med, forklarer direktøren.
Ingen henvendelser
Hvis vi igen spoler tiden tilbage til 2023, var der dog fuld gang i virksomheden.
- Vi solgte disse nybygninger, og vi afleverede den sidste i juni måned 2024, siger han.
Siden da er der ikke kommet noget nyt bådbyggeri til.
- Der har ikke været en henvendelse i et halvt år. Der begynder at komme lidt nu, men indtil der skrives en kontrakt, kan der godt gå et stykke tid. Det håber vi og vores bank kan lade os gøre. Vi håber, at vi kan få det til at køre igen. Jeg håber, at vi kan få det op at køre. Det er også derfor, vi har valgt det samme navn til det nye firma.
Ingenting at lave lige nu
Med det nye selskab håber den administrerende direktør, at virksomheden kan komme til at lave glasfiberbåde igen.
Når og hvis bestillingerne kommer.
- Vi har ingenting at lave i Bredgaard Boats lige nu, men det håber vi kommer. Vi har nogle sager, vi arbejder på, så må vi se, hvad det bliver til.
Fremtiden for medarbejderne
Medarbejderne i Bredgaard Boats er bekendt med konkursbegæringen. Og de er rykket over i Bredgaard Steel, der beskæftiger sig med smedearbejde og -service både offshore og på land.
Hvad kommer der til at ske med de medarbejdere?
- Vi har haft godt gang i arbejdet med Femern-projektet, så vi har flyttet vores folk over i Bredgaard Steel. De fortsætter også i det nye selskab.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole