Butikschef Katrine Langvik og salgsdirektør Braw Bakir stod for snoreklippet ved åbningen af den nyindrettede Netto i Lollands Centret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Netto har fået en ordentlig overhaling og et trut.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Lollands Centret genlød af jazzmusik, og de første kunder hyggede med scones og kaffe, da Netto i går inviterede til genåbning af butikken i Maribo.
Præcis som i computerverdenen arbejder man i Salling Group med versionsnumre af sine butikker, og i Maribo er Netto nu blevet opgraderet til en version 3.0. Den nye butik blev fejret med glade trut og en rigtig Netto-sang.
- Jeg lover jer, at vi er bedre til at drive butik, end vi er til at synge, sagde salgsdirektør Braw Bakir, da han tog ordet foran butikken.
Netto er godt i gang med at opgradere alle landets butikker til version 3.0, og Maribo er landsdelens tredje, som har været lukket i knap tre uger for at blive indrettet på ny. Sakskøbing og Nørre Alslev har allerede fået det nye look.
- Vi har foreløbig lavet omkring 150 af vores butikker om til en version 3.0, men helt ærligt er dette nok en af de absolut smukkeste, forklarede Braw Bakir ved åbningen.
Annonce
I alt er der 516 Netto-butikker i Danmark, så der er endnu et stykke vej, før alle er blevet opgraderet.
At arbejdet er gået helt efter planen i Maribo skyldes ikke mindst personalet, slog salgsdirektøren fast og sendte roser til butikschef Katrine Langvik og hendes ansatte.
Det er hårdt arbejde at få indrettet sådan en butik, forklarede han.
For kunderne vil det være nemt at se, at Netto nu præsenteres i en helt ny version.
- Vi er kommet til at se dyrere ud, ikke mindst fordi den gule discount-farve er forsvundet, men vi har ikke ændret på priserne i butikken, forklarede Braw Bakir, inden han lod butikschefen klippe den røde snor ind til den nyindrettede butik.
På det tidspunkt havde der samlet sig pænt med ventende kunder udenfor, men i dagens anledning var der også lavet en række særtilbud, som man kun kunne købe i butikken i Lollands Centret.
Fra klokken 7.30 blev der serveret scones, kaffe og udleveret paraplyer til de mest morgenfriske kunder. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde