Domkirkebyen Maribo har igen fået et bryggeri. Et noget mindre et af slagsen, men dog et bryggeri.
SydhavsBryg finder man i Troels Østerbyes baglokale i gårdhaven, hvor der engang har været ostemejeri.
Sammen med sin bror Peter brygges der sæsonøl og pilsnere.
Artiklen fortsætter efter billedet...
SydhavsBrygs øl forhandles i 2010 og Søpark Kiosken i Maribo og i Din Ølhandler i Nykøbing. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Der er ikke noget prangende over det lille bryggeri. Men brygmester Troels Østerbye kan godt være stolt af sin Sydhavspils. Den smager fantastisk. Man kan sammenligne det med at snuppe et glas vin fra en papkarton og så flotte sig og købe en rigtig god flaske vin. Forskellen på en ordinær fabriksfremstillet øl og så på Sydhavspils er til at tage og smage på.
Annonce
Starter-kit
Baglokalet blev oprindelig brugt til lager, men Troels Østerbye gik og funderede over, om ikke man kunne anvende rummet, der har hvide fliser på væggene, til noget mere fornuftigt. Hans hustru mente, at han trængte noget så gevaldigt til at få en hobby, så hun forærede ham et starter-kit, hvor han skulle lave fem liter øl i en gryde. Starter-kittet er for længst skiftet ud med en noget større produktion.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Da parret skulle holde kobberbryllup, ville Troels Østerbye gerne have sin far med til festen. Det var lidt svært, da faren var død. I stedet kreerede Troels Østerbye pilsneren Masser opkaldt efter sin fars soldaternavn.
- Så var han på en måde med til festen, siger 47-årige Troels Østerbye.
Opskriften på Masser er blevet en smule fintunet og bruges, når der brygges Sydhavsguld.
Det er ikke svært at brygge øl. Det svære er at få det til at smage ens hver gang.
Troels Østerbye, brygmester, Sydhavsbryg
Nanobryggeri
SydhavsBryg er det, der kaldes et nanobryggeri.
Et bryggeri med lille kapacitet og faktisk ingen varer på hylderne. Bryggeriet har ingen mulighed for at producere så meget øl, at der kan stilles noget til side, så når processen er forbi, står den klar til at komme på flasker, når kunderne er der.
Fakta om små bryggerier
Nanobryggerier har en maksimal årlig bryggekapacitet på 30.000 liter.
Mikrobryggerier er kategorien over de små nanobryggerier. Den årlige bryggekapacitet på 30.000 til 1,5 millioner liter.
Kilde: Kilde: Mikrobryggerier.dk
Øl-nørd
Annonce
Troels Østerbye er nørdet, når det gælder øl-brygning.
Han ruller sig ud med hele processen, en app og øllets version af det periodiske system.
- Det er ikke svært at brygge øl. Det svære er at få det til at smage ens hver gang. God tid giver godt øl, siger han.
Systematik og rutine er ifølge brygmesteren afgørende, når man brygger øl. Tingene skal gøres på samme måde - igen og igen. Ellers går det galt under brygningen.
Det var lige det, der skete, da han var en smule uopmærksom, mens mæskningen var i gang i gryden. Noget snask endte i massen og så var der kun én vej: Kloakken.
- Det husker jeg som en dårlig dag på bryggeriet, siger han.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole