Nakskov Gud, er de ved at pille rejer!
Journalist og fotograf kigger på hinanden, og fotografen kaster bilen ind til siden, løber om til bagagerummet og hvier det store Nikon frem.
Det må foreviges og på forsiden.
Flemming Nielsen og Aksel Mattsson griner derimod som to flækkede træsko, da de hører, hvad vi vil.
Nej, de var var bare ved at gnubbe og skylle tre mønter efter i vand. De anløbne en-kroner som de havde fundet på jorden ved Rosnæs Bådelaug havde de først afsyret lidt.
Så fjordrejer, nej, det kan heller ikke de hjælpe med.
Der er i øvrigt hverken krebsdyr eller fisk i Nakskov Fjord i øjeblikket, fortæller de to fritidsfiskere.
- Hele fjorden er fyldt af 30 centimeter grønt smat - fedtemøg, uddyber Aksel Mattsson, der har haft jolle ved Rosnæs Bådelaug i ni år.
Ringe med fisk
Som konsekvens af, at der ingen fisk er, har Flemming Nielsen, netop hevet sin jolle på land:
- Det er usædvanligt ringe med fisk i år, og mange tager deres ruser op nu, for der er ikke andet end arbjde og udgifter med at rense dem, konstaterer han.
Imens tager Aksel Mattsons skibshund Kvik sig en tår af spanden med vand, som Flemming Nielsen bruger til at vaske sin jolle af med.
Hunden lever i øvrigt op til sit navn: En dag, hvor der var en, der stod ud af en taxa, hoppede Kvik ind og kørte uopdaget med. For hvorfor gå selv, når man kan spare sine korte ben?
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned