Spejderne fremstillede klokkestabel lørdag, og søndag blev den indviet. Lørdag lyder den til bryllup første gang.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
KARLEBY Skovkirken i Karlelunden ved Karleby fik i weekenden sin helt egen klokkestabel.
- Vi vil jo gerne have lov til at ringe med en klokke, når der er gudstjeneste - det er så smukt, sagde graver Karina Langer, da hun lørdag var med til at fremstille klokkestablen sammen med Nakskovspejderne.
Her er Karina Langer selv engageret, og da hun spurgte i gruppen, var spejderne med på ideen.
Skovkirken blev indviet sidste år.
- Og vi bruger den så meget som muligt, fortæller sognepræst Susanne Oxholm Bay Jacobsen.
Annonce
Skovkirken er blandt andet populær til stilleandakter, og har også været god at have her i coronatiden.
Klokkestablen er fremstillet af kirkegårdstræer, der alligevel skulle fældes. Lørdag blev det hele samlet med trænagler - klar til at bære den velvoksne skibsklokke, der er indkøbt til formålet og nu forfremmet til kirkeklokke. Den bliver nu kun hængt op, når der er brug for den.
Karina Langer kan fortælle, at kirken i menighedsrådets skov også er begyndt at få besøg fra andre egne af landet - og at den har været brugt til det første bryllup.
Og på lørdag er der igen en vielse i Skovkirken. Nu med egen klokke.
Mikkel Baruch-Bertelsen måtte lægge kræfter i, da han med Charlotte Larsen og John Larsen som hjælpere brugte håndbor til klokkestablens huller til trænagler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet