Nu igen: Fuppet af falsk politimand
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Ægteparret blev narret til at udlevere bankoplysninger.
Et ægtepar fra Horslunde blev tirsdag udsat for et fupopkald fra en falsk politibetjent, som narrede dem til at give sig adgang til deres bankkonti.
Ifølge politiets døgnrapport blev parret ringet op af en mand, som hævdede, at han arbejder med økonomisk kriminalitet hos Københavns Politi.
"Politimanden" spurgte efter oplysninger om ægteparrets konti og deres MitID, og de svarede hjælpsomt på hans spørgsmål, men dagen efter kunne de konstatere, at mandens hensigter ikke var af den gode slags, idet der var flyttet penge væk fra deres bankkonti.
Palle O. Hansen fra politiets kommunikationsafdeling oplyser til Folketidende, at politiet naturligvis efterforsker sagen - herunder også den konto, som pengene er overført til. Der er ikke nogen oplysninger om, hvor stort et beløb der er tale om.
Offentlige myndigheder beder aldrig om det
Ofte er det ældre mennesker, der bliver ofre for den slags fupopkald, men det var ikke tilfældet i den konkrete sag fra Horslunde. Politiet understreger endnu engang, at hvis man bliver kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være fra en offentlig myndighed, uanset om det er politiet, kommunen eller andre, vil man aldrig blive afkrævet oplysninger om kortnumre, pin-koder eller MitID.
Skulle man blive udsat for et sådant opkald, opfordrer politiet til, at man lægger på og enten laver et kontrolopkald til den pågældende myndigheds hovedtelefonnummer eller kontakter politiets servicecenter på telefon 114.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker