Nu siger Max farvel til den gamle pavillon ved søen
Max Christensen er på vej ud af døren i Bangshave Pavillonen efter et langt arbejdsliv i køkkenet. Han glæder sig til det gode liv som pensionist. Men helt kan han nok ikke lade være med at engagere sig, siger han. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Jeg har lavet mad til både dronningen og prins Henrik. Men det, at mine gæster kommer igen og igen... det er det, der betyder rigtig meget for mig, siger Max Christensen
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Datoen er ikke helt klar. Men sikkert er det, at køkkenchef Max Christensen i Bangshave Pavillonen nu lægger kokkehuen på hylden.
- Jeg stopper så snart, vi har fundet en til at overtage, og det bliver i år, siger Max skråsikkert.
Et par gange har han taget tilløb. Men så kom coronaen, og Max er ikke en kaptajn, der forlader skuden, når der er høj sø.
- Nu har vi fået det godt igen efter Covid, og vi har fået kørt en del nye tiltag ind. Der er ikke en dag, hvor vi ikke har fuldt hus til a la carte, og selskaberne strømmer til. Det har været hårdt, men det er også tilfredsstillende at se, at vi er kommet godt igennem, siger Max.
- Jeg har det godt med, at jeg nu kan overlevere en rigtig god forretning. Her får man en restaurant med den smukkeste beliggenhed og fantastiske medarbejdere. Det er et historisk sted og en god forretning. Jeg er stolt af det, vi har udviklet Bangshave til på mine ti år her, siger Max, der tidligere drev en af byens andre hæderkronede restaurationer i Lysemose.
Annonce
Max's øjne lyser, når han taler om Bangshave og den skønne udsigt, han hver morgen møder ind til. Men alligevel er det nu blevet tid til at gå ud af døren.
- Jeg er blevet 65 år. Hvis jeg skal nå at opleve noget andet, så skal jeg stoppe nu. Så jeg skal hjem og se, om min kone stadig er der. Og jeg har også fire børnebørn, jeg gerne vil se mere til, siger Max, der håber at kunne lægge flere kræfter i arbejdet for Turistforeningen og Maribo Handels aktivitetsudvalg.
- Og så glæder jeg mig til at have bare én måned, hvor telefonen ikke ringer hele tiden.
For indehaveren af Bangshave pavillonen, Mogens Nilsson, er beslutningen dog trist. Nu skal han finde en der kan fylde de store sko - en, der har lyst til at overtage en restaurant, hvor kundernes forventninger til kvalitet og serviceniveau er skyhøje.
- Jeg vil helst forpagte det ud. Men jeg synes også, vi kan tilbyde et sted med rigtig meget potentiale. Så jeg håber meget, vi finder en, der har mod på det, siger Mogens Nilsson.
Max Christensen kunne sidste år fejre 40-års jubilæum. I en årrække havde han Restaurant Lysemose. Foto: Kim LøwensteinKim Løwenstein
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned