Nu skal den ned i 3.000 meter dyb brønd: - Det skal foregå efter de højeste standarder
Nu er arbejdet med at undersøge den lollandske undergrund for alvor i gang. Foto: CarbonCuts
CarbonCuts
Fra næste år kommer virksomheden CarbonCuts A/S til at fastslå, hvorvidt den lollandske undergrund kan lagre CO₂. Nu er første del af det omfattende projekt for alvor begyndt.
En 3.000 meter dyb brønd på en mark ved Rødby.
Her startede virksomheden CarbonCuts sine undersøgelser.
Målet er klart.
Kom så langt ned, at virksomheden kan analysere sig frem til, hvilke jordlag der gemmer sig i den lollandske undergrund.
Et afgørende redskab
I stedet for at CO₂ flagrer rundt i atmosfæren, skal den lagres.
En metode, der kaldes Carbon Capture and Storage eller CCS, og som Energistyrelsen betegner som et "afgørende redskab" til at reducere drivhusgasser og herved begrænse klimaforandringerne.
Og det er netop dette arbejdet CarbonCuts A/S har taget de første skridt til. For med projektet Ruby skal virksomheden i tæt samarbejde med det statslige partner Nordsøfonden bestemme, hvorvidt Lollands jord kan gemme drivhusgasserne.
- Hele operationen kommer til foregå efter de højeste standarder, når det gælder miljø og arbejdsmiljø. Det er afgørende for os at passe på både marken, miljøet og de mennesker der arbejder på og besøger arbejdspladsen. Sikkerhed har højeste prioritet i alle Projekt Rubys forskellige faser, og vi sætter en ære i at tilbageføre området i samme stand, som det var før vi rykkede ind, understreger efterforskningschefen i pressemeddelelsen.
Læs også: Skal der lagres CO2 på Lolland? Nu er undersøgelserne i gang
I de næste par måneder skal det lokale entreprenørfirma MSE fra Nørre Alslev etablere arbejdspladsen. Firmaet skal sikre arealet med stabilgrus, og rundt om brønden skal der støbes en betonplatform.
Hvis man tager forbi marken, der mere præcist ligger tæt ved hovedvejen Vestre Allé og Næsbæk, vil man derfor kunne nyde synet af en stor kran, der arbejder i området.
Efter nytår kommer den 35 meter høje borerig på, og så kan arbejdet med at bore sig ned i undergrunden rigtig begynde.
1.500 meter ned
CarbonCuts skal bore sig langt ned i undergrunden, hele 1.500 meter forventes det, og når der er boret nok, vil CarbonCuts genetablere området igen.
- Vi har arbejdet målrettet i snart tre år på at nå hertil, og vi er spændte på, hvilke informationer genåbningen af brønden, vil give os. Det vil være et stort og vigtigt skridt for klimaet og den grønne omstilling, hvis vores kommende undergrundsundersøgelser viser, at vi kan etablere et sikkert CO₂ lager i den lollandske undergrund, siger geolog Charlotte Laurentzius, efterforskningschef i CarbonCuts, i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
Nakskov Sukkerfabrik lukker
16-årig overfaldet med kniv ved skole