640 olympiske svømmebassiner, 1,6 milliarder liter vand, bassiner, der er hele 11 meter dybe.
Så kæmpestore er de vandbassiner, som Femern Link Contractors, FLC, torsdag begyndte at fylde op.
De tre bassiner skal bruges, når elementerne fra tunnelfabrikken ved Rødbyhavn skal flyde fra arbejdshavnen og ud i Femern Bælt.
Det har taget to år for entreprenørerne at få lavet vandbassinerne, og derfor er construction mannager i Femern A/S, Anders Wede, også glad for, at de endelig kan blive fyldt.
- Det er altid spændende, når man gør noget for første gang, og bassinerne har en nøglerolle i projektet. Alene deres størrelse gør det her til en spektakulær dag på byggepladsen, siger han i en pressemeddelelse fra Sund & Bælt
Annonce
Femern-byggeriet
- Femern-forbindelsen kommer til at gå mellem Rødbyhavn og den tyske ø Fehmarn.
- Det bliver en 18 km lang sænketunnel, hvor der både kommer til at køre biler og tog.
- Den forventes at være færdig i 2029, hvor der vil være en tosporet motorvej i begge retninger og to jernbanespor.
- Det vil tage ti minutter at køre i bil fra Tyskland til Danmrk og kun syv minutter i tog.
Kilde: Sund & Bælt
Tunnelfabrikkens arbejde.
Tunnelfabrikken er lige nu i gang med at støbe de første af i alt 89 tunnelelementer, der altså på sigt skal flyde ud gennem bassinerne. Men bassinerne kan ikke fyldes op med det samme, det kræver nemlig en kontrolleret proces, så digerne, der er lige ved, ikke tager skade.
Derfor forventes det, at det kan tage helt op til en uge, før vandbassinerne er helt fyldt, og herefter vil to store porte sikre, at vandet bliver tømt og fyldt op efter behov.
Og om et stykke tid vil der igen ske noget markant på Nordeuropas største byggeplads.
- Den næste store milepæl kommer næste år, hvor vi skal sejle det første færdige element ud, siger Anders Wede, der er construction mannager i Femern A/S i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker