Ny Aldi-butik sendt i offentlig høring
I lokalplanen er en overordnet tegning over den nye forretning med Havnegade i venstre side og Færgevej i top. Det blå felt viser, hvor den nye dagligvarebutik skal placeres, mens de aflange grå felter viser områder med parkeringspladser. Foto: Lolland Kommune
Grafik: Lolland Kommune
Aldi ønsker at bygge en 1.200 kvadratmeter stor butik.
RØDBYHAVN På hjørnet af Havnegade og Færgevej i Rødbyhavn ønsker Aldi at opføre en ny 1.200 kvadratmeter stor butik.
Teknisk udvalg i Lolland Kommune kunne på gårsdagens udvalgsmøde godkende at sende lokalplanen for denne nye butik i offentlig høring.
Lokalplanen gør det muligt at rive de fire ejendomme, der står på den kommende butiks areal, ned. Planen giver også lov til at opføre dagligvarebutikken på 1.200 kvadratmeter eller at lave nye boliger.
Formålet med lokalplanen er at muliggøre nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af en ny dagligvarebutik eller boliger. Planen skal desuden sikre, at bebyggelsens udformning, materialevalg og beplantning tilpasses omgivelsernes karakter, og at adgangs- og parkeringsforhold indrettes hensigtsmæssigt.
Arealet, hvor butik og ny parkeringsplads skal bygges, går fra Havnegade 50 til Havnegade 58, hvor Rødbyhavns Røde Kors-butik i dag har hjemme.
Lokalplan og kommuneplantillæg vil være i offentlig høring i otte uger.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker